Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvordan forholder reglen om meroffentlighed til reglerne om tavshedspligt?

A.A.6.2.2.2.7 Meroffentlighed efter forvaltningsloven

Efter FVL § 10, stk. 1,  har en forvaltningsmyndighed pligt til at overveje, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, efter meroffentlighedsprincippet. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal forvaltningsmyndigheden således overveje, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end hvad der følger af FVL §§ 12-15 b.

Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder reglerne om tavshedspligt og regler om behandling af personoplysninger. Se FVL § 10, stk. 1

Hvis myndigheden ikke på grund af reglerne om tavshedspligt er afskåret fra at meddele aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, skal myndigheden kunne begrunde et afslag nærmere med de hovedhensyn, som myndigheden har lagt vægt på, jf. FVL § 24. Der foretages i den forbindelse en afvejning af modstående interesser, hvor der på denne side tages hensyn til styrken, svagheden eller fraværet af den aktindsigtssøgendes interesse i at få indsigt i de pågældende dokumenter og oplysninger, og på den anden side styrken af den beskyttelsesinteresse, der ligger bag den pågældende undtagelsesbestemmelse og andre lovlige hensyn. Se FOB 2009, 5-3 om Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt (J.nr. 2009-1997-601).

Det fremgår af FVL § 10, stk. 2, at meroffentlighedsprincippet også gælder i forbindelse med behandling af anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter FVL § 11, herunder sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser.

I disse typer sager skal myndigheden foretage en samlet og overordnet vurdering af, om der bør meddeles aktindsigt i dokumenter og oplysninger. Det indebærer, at der skal foretages en mere generel vurdering af, om de hensyn, der begrunder undtagelsen af den pågældende type sager fra retten til aktindsigt, kan antages at gælde på det tidspunkt, hvor anmodningen om aktindsigt modtages.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden

Udtalelsen i stikord

Kommentarer

Udtalelse fra Ombudsmanden

FOB 2009, 5-3

Afslag på meraktindsigt forudsætter, at myndigheden udøver et konkret skøn, og at de hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen indgår i et skriftligt afslag på meraktindsigt, jf. forvaltningslovens § 24 om begrundelse.  

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.