Hvad betyder officialprincippet? Er officialprincippet gældende i Landsskatteretten?
A.A.10.2.3.1 Officialprincippet
Landsskatterettens, ankenævnenes og Skatteankestyrelsens sagsbehandling er undergivet officialprincippet, der har hjemmel i uskreven retssædvane. Klageinstanserne har derfor selv ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse i klagesagen.
Se også
Afsnit A.A.7.4.3 Sagens oplysning (Officialprincippet).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
FOB2014.6 | Landsskatteretten havde ikke i sin afgørelse forholdt sig til, hvorvidt reglerne om frister for ændring af en skatteansættelse var opfyldt, fordi borgerens repræsentant havde frafaldet at gøre gældende, at fristerne ikke var opfyldt. Ombudsmanden udtalte, at når en klageinstans skal træffe afgørelse i en klagesag, så er det principielle udgangspunkt, at klageinstansen skal træffe den materielt rigtige afgørelse i sagen. Dette medfører, at klageinstansen er underlagt legalitetsprincippet og officialprincippet. Landsskatteretten kunne herefter ikke undlade at tage stilling til, om reglerne om frister for at ændre en skatteansættelse (til ugunst for borgeren) var opfyldt, selv om borgerens repræsentant havde frafaldet at gøre gældende, at fristerne ikke var opfyldt. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil