Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

H.A.12.1 Særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter EVL §§ 89 og 89 a

Indhold

Dette afsnit omhandler særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter EVL §§ 89 og 89 a.

Vurderingerne foretaget efter  EVL pr. 1. januar 2020 og 1. marts 2021 skal påklages efter reglerne i EVL § 89 og ikke efter de almindelige regler om klage i SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a.

Adgangen til at klage over vurderingerne pr. 1. januar 2020 og 1. marts 2021 og de historiske vurderinger opstår først, når der, efter udsendelse af de nye vurderinger, sendes en særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefrister efter ejendomsvurderingsloven efter EVL § 89, stk. 8. Det betyder, at det først på dette tidspunkt vil være muligt at klage over de nye vurderinger og de historiske vurderinger. Historiske vurderinger foretaget for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, kan dog påklages efter EVL § 89 a. Udsendelse af meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter EVL § 89, stk. 8, er ikke afhængig af udsendelse af afgørelser efter EVL kap. 13.

 

Hvis vurderingen pr. 1. januar 2020 anmodes genoptaget

Efter EVL § 5, stk. 1, foretages de almindelige vurderinger pr. 1. januar i vurderingsåret. Ejendommene vurderes efter EVL § 5, stk. 3, på grundlag af ejendommenes størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet. Se nærmere i afsnit H.A.3.1.1 Almindelig vurdering og vurderingstermin om almindelig vurdering og vurderingstermin.

Ved vurderingen pr. 1. januar 2020 bliver ejendommene imidlertid vurderet på grundlag af ejendommenes størrelse og forholdene i øvrigt ved udgangen af den 31. december 2019, ligesom vurderingen sker efter prisforholdene på dette tidspunkt. Det følger af EVL § 81, stk. 5. Der er derfor med EVL § 81, stk. 6, fastlagt en særlig adgang til at genoptage vurderingen pr. 1. januar 2020. Efter denne bestemmelse skal vurderingen pr. 1. januar 2020 genoptages, når en klageberettiget, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, senest 90 dage fra dateringen af klagestartsmeddelelsen, jf. EVL § 89, stk. 8, anmoder om, at 2020-vurderingen genoptages med henblik på vurdering efter forholdene og prisforholdene pr. 1. januar 2020. Disse særlige overgangsregler er også beskrevet i afsnit H.A.3.1.1 Almindelig vurdering og vurderingstermin.

Ejer vil derfor i den særskilte meddelelse om igangsættelse af klagefristerne blive vejledt om mulighederne for at anmode om genoptagelse efter denne bestemmelse.

Når vurderingen pr. 1. januar 2020 anmodes genoptaget inden for fristen i EVL § 81, stk. 6, bortfalder den foretagne 2020-vurdering og de afgørelser, der er truffet efter EVL kap. 13 om tilbagebetalingsordningen. Da der skal træffes en ny afgørelse om vurdering pr. 1. januar 2020, kan der ikke klages over vurderinger pr. 1. januar 2020, der er anmodet genoptaget, ligesom allerede indgivne klager over vurderingen pr. 1. januar 2020 og over de historiske ejerboligvurderinger af ejendommen for 2013-2019 anses for at være tilbagekaldt og bortfaldet.

Når der er truffet en ny afgørelse om vurdering pr. 1. januar 2020, vil der samtidig med den nye vurdering blive sendt henholdsvis meddelelse om de historiske vurderinger, jf. EVL § 89, stk. 6, og meddelelse om igangsættelse af klagefristerne, jf. EVL § 89, stk. 8.  

Hvis en klageberettiget anmoder om genoptagelse, jf. EVL § 81, stk. 6, er der således først adgang til at klage over vurderingen pr. 1. januar 2020 og over de historiske vurderinger, når der sendes en ny meddelelse, jf. EVL § 89, stk. 8.

Se afsnit C.H.4.7.2 Klage over eller genoptagelse af 2020-vurderingen for en beskrivelse af samspillet mellem reglerne i EVL § 81, stk. 5 og 6, og reglerne om tilbagebetalingsordningen.

Udsendelse af ny meddelelse ved tilbagekaldelse af tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensation

►Told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] ◄kan tilbagekalde et tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensation indtil 3 år efter tidspunktet, hvor kravet på kompensation opstår efter EVL § 75, stk. 1, hvis ►Vurderingsstyrelsen◄ bliver opmærksom på en åbenbar fejl ved kompensationen, og kompensationen som følge af fejlen er for høj. Det følger af EVL § 76 a, stk. 2. ►Vurderingsstyrelsen◄ har dermed mulighed for ved tilbagekaldelse at ændre eksempelvis tastefejl af betydning for den tilbudte eller udbetalte kompensation, og hvis ►Vurderingsstyrelsen◄ tilbagekalder et tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensation, kan der samtidig meddeles et nyt tilbud om kompensation og træffes afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, jf. EVL § 64, stk. 2 og 3. Der henvises til EVL § 76 a, stk. 2, 2. pkt.

En afgørelse efter EVL § 76 a, stk. 2, 1. pkt., medfører, at klageadgangen for de historiske vurderinger efter EVL § 89, stk. 1 og 2, genåbnes med en frist på 90 dage fra dateringen af afgørelsen, jf. EVL § 89, stk. 5. Der skal derfor sendes en ny særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristen for de historiske vurderinger efter EVL § 89, stk. 8, som erstatter den tidligere fremsendte meddelelse om igangsættelse af klagefristen, og herefter vil de historiske vurderinger kunne påklages på ny.

Se afsnit C.H.4.6.4 Tilbagekaldelse af kompensationstilbud og udbetalt kompensation for en beskrivelse af samspillet mellem EVL § 76 a, stk. 2, og reglerne om tilbagebetalingsordningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.