Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

G.A.3.4.1.3.2.2 Skyldnerens egen konkursbegæring

Indhold

Afsnittet handler om formalia omkring skyldnerens indgivelse af egen konkursbegæring. 

Afsnittet indeholder:

  • Krav til konkursbegæringen
  • Aktie- og anpartsselskaber
  • Indkaldelse til møde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Krav til konkursbegæringen

Når skyldner indgiver sin egen konkursbegæring, skal begæringen vedlægges en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne. Se konkurslovens § 22, stk. 1. 

Begæringen indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver virksomhed (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges. Se konkurslovens § 7, stk. 1. 

Hvis skyldneren undlader at vedlægge konkursbegæringen de krævede oplysninger, skal skifteretten vurdere, om dette skal medføre afvisning, eller om der skal gives en kort udsættelse efter konkurslovens § 8, så skyldneren kan fremskaffe oplysningerne.

Bemærk

I øvrigt gælder ved behandlingen af skyldnerens egen konkursbegæring de samme krav til insolvens og beviser som nævnt i afsnit G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens. 

Aktie- og anpartsselskaber

Er der tale om et aktie- eller anpartsselskab (kapitalselskaber), kan konkursbegæring på selskabets vegne fremsættes af en af følgende:  

  • Det centrale ledelsesorgan. (Defineret i selskabslovens § 5 nr. 4)
  • Likvidator (hvis selskabet er under likvidation). 

Se selskabslovens § 233, stk. 1. 

Indkaldelse til møde

Efter modtagelsen af skyldnerens konkursbegæring indkalder skifteretten skyldneren til møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske forhold. Se konkurslovens § 22, stk. 2. Usandfærdige forklaringer eller oplysninger fra skyldneren vil kunne straffes efter straffelovens § 158 eller straffelovens § 162. 

Hvis skyldneren udebliver fra mødet, anses konkursbegæringen for bortfaldet. Se konkurslovens § 22, stk. 3. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

UfR.1972.419 VLR

Eneste medlem af en bestyrelse indgav på aktieselskabets vegne en konkursbegæring mod selskabet. Da selskabets vedtægter fastslog, at selskabets bestyrelse skulle have 3-5 medlemmer, og da medlemmet var det eneste valgte medlem, havde selskabet ikke en lovlig bestyrelse, og den kunne derfor ikke på vegne af selskabet indgive konkursbegæring.

På baggrund af kendelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at en skyldner skal være i stand til at træffe beslutninger, såfremt en begæring skal tages under behandling i skifteretten.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.