Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

G.A.3.4.1.3.2.1 Indgivelse af konkursbegæring

Indhold

Afsnittet handler om, hvem der kan indgive en konkursbegæring, til hvilken skifteret konkursbegæringen skal indgives, og håndteringen af indgivelse af flere konkursbegæringer mod skyldneren. 

Afsnittet indeholder:

  • Hvem kan indgive konkursbegæringen?
  • Krav til begæringen
  • Skifterettens stedlige kompetence
  • Flere konkursbegæringer
  • Forkyndelse og indkaldelse til møde

Hvem kan indgive konkursbegæringen?

Det er fordringshaver eller skyldner selv, der kan indgive en konkursbegæring. konkurslovens § 22 og § 23 regulerer de formelle regler omkring konkursbegæringen.

Se også

  • afsnit G.A.3.4.1.3.2.2 Skyldnerens egen konkursbegæring
  • afsnit G.A.3.4.1.3.2.3 Gældsstyrelsen som konkursrekvirent

Krav til begæringen

En konkursbegæring indgives skriftligt til skifteretten. I dag foregår kommunikationen digitalt. Begæringen skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges. Se konkurslovens § 7, stk. 1. 

Skifteretten kan indrømme en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser. Se konkurslovens § 8. 

Skifterettens stedlige kompetence

Konkursbegæring indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldneren udøver sin erhvervsmæssige virksomhed. Se konkurslovens § 3, stk. 1. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i landet, indgives konkursbegæringen til skifteretten i den retskreds, hvor skyldners hjemting er. Se konkurslovens § 3, stk. 2. Reglerne om hjemting findes i retsplejelovens § 235, § 236 og § 238. Hvis skyldners konkursbo allerede er under behandling ved en skifteret, indgives begæring om en ny konkurs dog til denne skifteret. Se konkurslovens § 3, stk. 3. 

I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, indgives de nævnte begæringer i konkurslovens § 3, stk. 1-2, til Sø- og Handelsretten. Se konkurslovens § 4. 

Er begæringen indgivet til den forkerte skifteret, henvises den om muligt til den rette skifteret, og den påføres en påtegning om dagen for modtagelsen. Se konkurslovens § 5, stk. 1. 

Præsidenten for en landsret eller for Sø- og Handelsretten kan henvise en begæring eller et bo, som efter konkurslovens § 3 og § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder. Se konkurslovens § 5, stk. 2. 

Flere konkursbegæringer

Hvis der foreligger flere konkursbegæringer, bestemmer skifteretten, hvilken begæring der skal behandles først. Se konkurslovens § 21, stk. 1. Bestemmelsens formål er, at skifteretten kan undlade at prøve en begæring, hvis der er begrundet tvivl om fordringens eksistens eller om, hvorvidt en panteret, der sikrer fordringen, er betryggende, for i stedet at prøve en senere modtaget begæring, der ikke er omgivet af samme tvivl. 

Konkurs anses for at være begæret den dag, da den første begæring indkom til skifteretten. Se konkurslovens § 21, stk. 2. Dette har betydning ved fastsættelsen af fristdagen. Se konkurslovens § 1. Hvis den første begæring ikke giver grundlag for konkurs, eller begæringen tilbagekaldes begæringen, fastholdes fristdagen alligevel, hvis skifteretten optager en af de andre indkomne konkursbegæringer til behandling. 

En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil skifteretten har afsagt endeligt konkursdekret. Se konkurslovens § 21, stk. 3.

Forkyndelse og indkaldelse til møde

Efter at fordringshaver har indgivet konkursbegæringen, lader skifteretten den forkynde for skyldneren, medmindre han på anden måde er blevet bekendt med begæringen. Se konkurslovens § 23, stk. 3. 

Samtidig med forkyndelsen indkaldes konkursrekvirenten og skyldneren med mindst en aftens varsel til et møde i skifteretten. Mødet skal så vidt muligt holdes inden tre dage fra konkursbegæringens modtagelse. Se konkurslovens § 23, stk. 2. 

Konkursbegæringen bortfalder, hvis fordringshaveren udebliver fra mødet i skifteretten. Se konkurslovens § 23, stk. 4. 

Udebliver skyldneren fra mødet, kan dette komme skyldneren til skade (processuel skadesvirkning), ved at skifteretten anser fordringshaverens anbringender for at være rigtige.

Skifteretten kan dog i stedet bestemme, at skyldneren skal politifremstilles. Se konkurslovens § 23, stk. 5. Det betyder, at politiet kan hente skyldner og bringe skyldner til møde i skifteretten.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.