E.A.2.4.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse af dækningsafgift
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Afsnittet indeholder
- Leverancer til udlandet
- Afgiftsfrihed ved indførsel.
Leverancer til udlandet
Ikke-registrerede virksomheder
Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Se CHOAL § 22, stk. 8, 1. pkt.
Henvendelser vedrørende bevillinger kan sendes til Skatteforvaltningen via TastSelv Erhverv. Klik i TastSelv Erhverv på Kontakt > Send besked > Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Destruktioner og bevillinger.
Ved anmodning om afgiftsgodtgørelse skal virksomheden have en bevilling og anvende blanket 29.002. Blanketten findes på www.skat.dk
Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for dækningsafgiftspligtige varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se CHOAL § 22, stk. 8, 2. pkt.
Afgiftsfrihed ved indførsel
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter ML (momsloven) § 36, stk. 1, nr. 1-3. Se CHOAL § 22, stk. 10.
Bemærk
Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2021.
Den 1. juli 2021 erstattes importmomsfritagelsen i ML (momsloven) § 36, stk. 1, nr. 3 af ordningen Moms Import One Stop Shop, hvor virksomheder, der sælger varer til forbrugere i EU, som leveres fra lande uden for EU, kan angive og betale moms af forsendelser med en værdi indtil 150 euro (ca. 1.115 kr.) efter en forenklet ordning. Se ML (momsloven) § 66l.
Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter som købes fra virksomheder, som er tilsluttet Moms Import One Stop Shop, er alene punktafgiftspligtige, når forsendelsens værdi er over 150 euro (ca. 1.115 kr.). Indtil 1. juli 2021 var beløbsgrænsen 80 kr.
Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter fra virksomheder, som ikke er tilsluttet Import Moms One Stop Shop, er punktafgiftspligtige uanset forsendelsens værdi. Indtil 1. juli 2021 var beløbsgrænsen 80 kr.
Forsendelser af varer pålagt EU-harmoniserede punktafgifter kan ikke indgå i ordningen Moms Import One Stop Shop. Se ML (momsloven) § 66l. Disse er således punktafgiftspligtige i alle tilfælde uanset forsendelsens værdi.
Se også
Se også afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Bemærk
- Bestemmelsen om godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der er anvendt eller anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsumis, i CHOAL § 9, stk. 5, og CHOAL daværende § 20, stk. 5, havde virkning fra og med den 1. april 2019, samtidig med at opgørelsesgrundlaget for isafgiften blev ændret. Hensigten med godtgørelsesordningen var at undgå dobbeltbeskatning af ingredienser tilsat isen. Der var imidlertid ikke taget højde for godtgørelse af eventuel dækningsafgift af konsumis, som en oplagshaver registreret efter ISAL havde importeret fra udlandet inden den 1. april 2019, men som først blev udleveret den 1. april 2019 eller senere. Endvidere var der ikke taget højde for godtgørelse af afgift på tilsatte ingredienser omfattet af CHOAL kapitel 1 eller det daværende kapitel 2 i konsumis, som en oplagshaver registreret efter ISAL havde på lager den 1. april 2019, men som var fremstillet af en anden oplagshaver. Ved lov nr. 1295 af 5. december 2019 er der også skabt mulighed for godtgørelse af afgift i disse tilfælde. Der er alene tale om overgangssituationer. Se CHOAL § 22, stk. 11, samt § 26, stk. 9, i lov nr. 1728 af 27. december 2018.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil