Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

D.A.18.4.4 Mulighed for at anvende momslovens almindelige regler

Indhold

Dette afsnit beskriver muligheden for at anvende momslovens almindelige regler ved salg af brugte varer.

Afsnittet indeholder:

  • Frivillig ordning
  • Regulering af momsfradrag.

Frivillig ordning

Brugtmomsordningen er en frivillig ordning. Videreforhandlere kan i stedet vælge at anvende momslovens almindelige regler ved salg af brugte varer. Se momssystemdirektivets artikel 319.

Det gælder for ethvert salg, der ellers kunne omfattes af brugtmomsordningen og ikke kun ved salg af varer til lande udenfor EU, som det fremgår af ML (momsloven) § 70, stk. 3. Se SKM2004.337.TSS.

Muligheden gælder altså både for varer, der sælges i Danmark, til andre EU-lande og til lande udenfor EU. Det indebærer fx, at en vare kan sælges momsfrit efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, til momspligtige virksomheder i andre EU-lande eller momsfrit efter ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 5, hvis varen udføres af EU. Det betyder også, at en vare kan sælges med almindelig dansk moms, som køber har mulighed for at fradrage, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis en videreforhandler vælger at anvende momslovens almindelige regler, er der mulighed for at foretage momsfradrag for indkøbet, hvis indkøbet/indførslen var momsbelagt.

Videreforhandlere skal senest i forbindelse med faktureringen tilkendegive deres valg med hensyn til, om varen sælges efter brugtmomsordningen eller momslovens almindelige regler. Det følger af de særlige faktura- og regnskabskrav i momsbekendtgørelsens § 116 og 117, hvorefter virksomheden bl.a. skal udstede faktura med oplysning om, at varen sælges efter brugtmomsordningen. Se momsbekendtgørelsens § 72, stk. 1-3, og afsnit D.A.18.6 Faktura- og regnskabskrav ML § 70, stk. 4 om regnskabs og fakturakrav.

Brugtmomsreglerne indeholder ingen adgang til at ændre dette valg.

Regulering af momsgrundlag

Adgangen til at anvende momslovens almindelige regler gælder også for brugte varer, der har været omfattet af den periodevise opgørelsesmetode i ML (momsloven) § 70, stk. 5.

Det særlige momsgrundlag efter ML § 70, stk. 5 skal reguleres, hvis en vare, der har været henført til ordningen om samlet periodevis opgørelse, efterfølgende bliver solgt efter momslovens almindelige regler. Momsgrundlaget reguleres med varens indkøbspris, som er det beløb, der blev fradraget i momsgrundlaget, da varen blev henført til ordningen. Reguleringen sker ved, at varens indkøbspris anføres på salgskontoen i brugtmomsregnskabet. Se momsbekendtgørelsens § 117, stk. 4, og afsnit D.A.18.6 Faktura- og regnskabskrav ML § 70, stk. 4 om regnskabs og fakturakrav.

Hvis denne indkøbspris ikke kan dokumenteres af virksomheden, beregnes købsprisen som salgsprisen med fradrag af de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer af den pågældende art. Se ML (momsloven) § 70, stk. 3, 2. og 3. pkt.

ML (momsloven) § 70, stk. 3, 2. og 3. pkt., anvendes analogt, når en vare sælges efter de almindelige momsregler. Det gælder uanset, om der er tale om salg i Danmark, til andre EU-lande eller til lande uden for EU. Se SKM2004.337.TSS.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.