D.A.13.2.2.5 Gas og elektricitet (udenlandsk leverandør) ML § 46, stk. 1, nr. 5
Indhold
Dette afsnit handler om omvendt betalingspligt for moms, når der fra udlandet leveres varer i form af gas og elektricitet med leveringssted i Danmark. Se ML (momsloven) § 46, stk. 1, nr. 5.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Administrative regler.
Se også
- Om offentlige forsyningsselskabers subjektive momspligt:
- ML (momsloven) § 3, stk. 2, nr. 2, og afsnit D.A.3.2.3 Offentlige forsyningsvirksomheder.
- Om gas og elektricitet som varer:
- ML (momsloven) § 4, stk. 2, og afsnit D.A.4.1.4 Levering af varer.
- Om leveringsstedet for gas og elektricitet:
- ML (momsloven) § 14, nr. 5-6, og afsnit D.A.6.1.8 Salg af gas, elektricitet, varme- og kuldeforsyning ML § 14, stk. 1, nr. 5-6, og stk. 2.
- Om omvendt betalingspligt i tilfælde, hvor gas og elektricitet leveres af en leverandør etableret her i landet:
- ML (momsloven) § 46, stk. 1, nr. 11, og afsnit D.A.13.2.2.9.
Regel
Der er omvendt betalingspligt for moms, når en momsregistreret virksomhed i Danmark aftager:
- Varer i form af gas, leveret gennem distributionssystemet for naturgas, fra en leverandør, der er etableret i udlandet.
- Varer i form af elektricitet, leveret gennem distributionssystemet for elektricitet, fra en leverandør, der er etableret i udlandet.
Se ML (momsloven) § 46, stk. 1, nr. 5.
Om leverandørens etableringssted, se "Udenlandsk leverandør" i afsnit D.A.13.2.2.3 Visse ydelser fra udlandet ML § 46, stk. 1, nr. 3.
Administrative regler
Nedenfor følger henvisninger til administrative regler i tilknytning til omvendt betalingspligt for moms ved levering af gas eller elektricitet:
Udenlandsk afgiftspligtig person, der leverer gas eller elektricitet med leveringssted i Danmark
Udenlandske afgiftspligtige personer, der leverer gas eller elektricitet med leveringssted i Danmark, er underlagt særlige oplysningskrav til faktura. Se momsbekendtgørelsens § 59 og afsnit A.B.3.3.1.5 Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt.
Den betalingspligtige person i Danmark
Den betalingspligtige person i Danmark er underlagt bogføringspligt. Se momsbekendtgørelsens § 74, stk. 4, nr. 3 og afsnit A.B.3.3.3.2.1 Særlige konti.
Se også
Se også om krav til fakturering, bogføring og regnskab, der generelt ligger til grund for omvendt betalingspligt for moms efter ML (momsloven) § 46, stk. 1, nr. 1-11:
- Afsnit A.B.3.3.1.5 Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt.
- Afsnit A.B.3.3.3.2 Særlige konti og rubrikker Særlige konti og rubrikker.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil