Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

D.A.10.1.1.7.7 Nye regler fra 2022 - Væbnede styrker fra EU-lande

Efter gældende ret er der ikke momsfritagelse ved levering af varer eller ydelser eller indførslen af varer til brug for de væbnede styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

Den 1. juli 2022 bliver der som et nyt ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 14, litra d), indsat ved § 5, nr. 10, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, indført en momsfritagelse for levering af varer eller ydelser, der enten er bestemt til brug for et EU-lands væbnede styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats udført med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), når aktiviteten udføres uden for deres medlemsstat. Når levering af varer og ydelser til de væbnede styrker sker på EU-landets eget område, vil leveringen ikke blive omfattet af momsfritagelsen. Fx vil der efter bestemmelsen kunne ske momsfritagne leveringer til franske styrker i Tyskland og til tyske styrker i Frankrig, men ikke til franske styrker i Frankrig eller til tyske styrker i Tyskland.

Fritagelsen vil finde anvendelse på leveringer til andre EU-lande. Hvis leveringerne sker til væbnede styrker, der befinder sig i Danmark, vil der i stedet blive givet momsgodtgørelse. Se det kommende stk. 4 i § ML (momsloven) § 45, indsat ved § 5, nr. 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Den 1. juli 2022 bliver der ligeledes en indført en fritagelse for importmoms, når varer, der indføres af et EU-lands væbnede styrker, er beregnet til brug for disse styrker eller ledsagende civilt personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når de deltager i en fælles forsvarsindsats udført med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under FSFP uden for deres medlemsstat. Se det kommende stk. 4 i ML (momsloven) § 36, indsat ved § 5, nr. 11, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Det er hensigten med de nye fritagelses- og godtgørelsesbestemmelser, at der skal ske fritagelse for moms og punktafgifter i samme omfang, som der sker afgiftsfritagelse og -godtgørelse for NATO-landes væbnede styrker. Formålet med den foreslåede ordning er at sidestille muligheden for moms- og punktafgiftsfritagelse for henholdsvis forsvarsindsatser under NATO og under FSFP. Fritagelsen/godtgørelsen vil således alene gælde for varer leveret til officielt brug for de væbnede styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats udført med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Den personlige brug af varer og ydelser for den enkelte soldat eller civilt ansatte vil ikke være omfattet af fritagelsen. Se forarbejderne (almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.2) til lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold i EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive udført nævneværdigt mange aktiviteter under FSFP i Danmark. Reglerne forventes derfor at have begrænset betydning, så længe Danmark har forsvarsforbehold.

Den 1. juli 2022 foretages der visse tekniske ændringer for momsfritagelsen for og adgangen til momsgodtgørelse for NATO-styrker, der har til hensigt at bringe reglerne tættere på det bagvedliggende momssystemdirektivs systematik. Se ML (momsloven) § 11, stk. 5, ML (momsloven) § 36, stk. 5, og ML (momsloven) § 45, som ændret/indsat ved § 5, nr. 4, 5, 11, 13, 14, 15, 16, 17 og 18, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.