Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

C.A.10.1.1 Lovens baggrund og formål

Pensionsbeskatningsloven har det væsentlige formål at regulere den skattemæssige behandling af præmier og bidrag til og udbetalinger fra ordninger omfattet af loven. Indbetalinger til ordninger omfattet af lovens kapitel 1 er derfor "skattefri", bortset fra aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer. 

Ved skattefri forstås, at arbejdstageren mv. enten kan undlade at medregne arbejdsgiverens og egne bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger), eller at ejeren kan få fradrag for bidraget i sin personlige indkomst (fradragsret for indbetalinger til private ordninger).

Ved ejeren forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at modtage forsikringsydelser, så længe han eller hun lever og til at bestemme, hvem der skal være modtage forsikringsydelser efter hans eller hendes død samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende, i det omfang sådan disposition er mulig, jf. bemærkningerne til den oprindelige pensionsbeskatningslov nr.  310 af 9. juni 1971. Loven hvilede på  betænkning nr. 419 fra 1966. Lovforslaget L 26 af 7. oktober 1970 og betænkningen indeholder fortsat betydelige bidrag til fortolkningen af visse af reglerne i loven, selvom loven siden 1971 er blevet ændret betydeligt.

Som led i skattereformen fra 1987 indførtes der fradragsret for private indbetalinger til kapitalpension, i hvilken forbindelse loftet for indskud på kapitalpensioner blev nedsat væsentligt. Desuden blev der givet mulighed for at oprette ratepensioner i pengeinstitutter. Ændringerne blev gennemført ved lov nr. 148 af 19. marts 1986.

En af de seneste, væsentlige ændringer er lov nr. 1534 af 19. december 2007 (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). Forslaget til loven blev fremsat, fordi EF-Domstolen underkendte de danske pensionsbeskatningsregler i en dom den 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Med denne lov skete flere ændringer i pensionsbeskatningsloven.

Denne lovs primære formål er at gøre det muligt at få godkendt en pensionsordning, som er oprettet i et andet EU- eller EØS-land efter bestemmelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15C, og hermed sikre, at den udenlandske ordning er sidestillet med en dansk pensionsordning omfattet af kapitel 1. Formålet er også at gøre det muligt at godkende vandrende arbejdstageres pensionsordninger efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15D, så de også kan få fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordningen i den skattepligtige indkomst her i landet i en periode på 5 år.

En anden af de seneste større ændringer er sket ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende alderspension, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger mv.)

Det primære formål med lovændringen er at begrænse indbetalingerne til ratepension og ophørende alderspension til et årligt maksimum på 100.000 kr.; samtidig er fradragsfordelingsreglerne ophævet på ratepensionsordninger og ophørende alderspension. Grænsen på 100.000 kr. er med virkning fra og med indkomståret 2012 nedsat til 50.000 kr. ved lov nr. 1378 af 28. december 2011 (Beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.)

Den seneste større ændring er sket ved lov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension). Loven er et led i skattereformen fra 2012. Med denne lov er fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelse afskaffet med virkning fra og med 2013. Udbetalingerne fra ikke fradragsberettigede kapitalpensioner, dvs. aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer, vil til gengæld være skatte- og afgiftsfri. 

Derudover er der løbende foretaget en lang række ændringer af de enkelte bestemmelser i loven og andre love, der har betydning for pensionsbeskatningen, fx personskatteloven.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.