A.D.9.3.5 Konsekvensen af, at sikkerhed ikke stilles
Da Skatteforvaltningens krav om sikkerhed er udtryk for, at en mindre indgribende sanktion ikke har været tilstrækkeligt til at eliminere risikoen for tab, vil Skatteforvaltningen som udgangspunkt inddrage virksomhedens registrering, hvis den krævede sikkerhed ikke stilles. Se afsnit A.D.9.4 Inddragelse af registrering om inddragelse af registrering.
Inddragelsen vil gælde alle virksomhedens registreringsforhold efter opkrævningsloven, dvs. moms, lønsumsafgift, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og/eller punkt- og miljøafgifter. For punktafgifter er det forudsat, at inddragelsen sker midlertidigt, indtil sikkerheden stilles. Se fx ØLVINAL § 19.
Skatteforvaltningen kan vælge at ophæve inddragelsen af virksomhedens registrering, så virksomheden på ny registreres, hvis sikkerheden stilles efter registreringen er inddraget.
Skatteforvaltningen kan vælge at kræve en ny registreringsanmeldelse fra virksomheden, hvis registreringen er inddraget på baggrund af manglende sikkerhedsstillelse, og på den baggrund træffe en ny afgørelse om sikkerhedsstillelse, der kan afvige fra den, der begrundede inddragelse af registreringen.
Inddragelse af virksomhedens registrering kan i visse situationer være et alternativ til indgivelse af konkursbegæring.
Dette er tilfældet, hvis
- virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed
- der ikke er kendskab til aktiver overhovedet, herunder eventuelle omstødelses- eller erstatningskrav i tilfælde af konkurs
- det konkret vil være muligt at inddrage virksomhedens registrering i tilfælde af manglende sikkerhedsstillelse, se OPKL § 11, stk. 9.
Se i øvrigt SKM2007.653.SKAT og afsnit G.A.3.4.1.3.1.2 Den retlige interesse i konkurs om den retlige interesse i konkurs.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil