Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

A.C.3.5.3.9 Bødeniveau for overtrædelse af reglerne om legitimationspligt

Indhold

Dette afsnit handler om bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om legitimationspligt.

Afsnittet indeholder:

  • Om legitimationspligt
  • Regel
  • Bødeniveau
  • Prøvesager.

Om legitimationspligt

Træffer Skatteforvaltningen ved en kontrol en person, der skønnes at udføre beskæftigelse hos den inde­holdelsespligtige, har personen pligt til at give visse legitimationsoplysninger. Se KSL (kildeskatteloven) § 86, stk. 4 og 5.

Personen skal endvidere på forlangende oplyse sit fulde CPR-nummer og forevise gyldig legitimation. Se KSL (kildeskatteloven) § 86, stk. 4, 3. punkt.

Se yderligere om legitimationspligt, afsnit A.C.2.1.1.2 Overgangsbestemmelser.

Overtrædelse af reglerne om legitimationspligt kan straffes med en bøde.

Regel

Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

  • undlader at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i KSL (kildeskatteloven) § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller
  • afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i KSL (kildeskatteloven) § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.

Se KSL (kildeskatteloven) § 75, stk. 1, nr. 4.

Reglerne trådte i kraft 1. juli 2012.

Bødeniveau

En overtrædelse af bestemmelsen om legitimationspligt, medfører en ordens­bøde.

Dette fremgår af lovbemærkningerne til Lov nr. 590 af 18. juni 2012 om ændring af lignings­loven og forskellige andre skattelove (initiativer mod sort arbejde), L 170 (2011-2012).

Bødestørrelsen foreslås i lovbemærkningerne fastsat til 1.000 kr. Dette svarer til Rigspolitiets bødetakst i sager om personer, der nægter at identificere sig overfor politiet. I gentag­elses­tilfælde forslås bøden fastsat til det dobbelte af bøden for et førstegangstilfælde. Overtrædelse tredje gang udløser en bøde svarende til andengangsbøden plus 25 pct. Ved overtrædelse fjerde eller flere gange kan bøden fastsættes til tredjegangsbøden plus 50 pct. af tredje­gangs­bøden.

Ved overtrædelse...

da er bøden...

1. gang

1.000 kr.

2. gang

2.000 kr. (1. gangs bøde + 100 pct.)

3. gang

2.500 kr. (2. gangs bøde + 25 pct.)

4. gang +

3.750 kr. (3. gangs bøde + 50 pct.)

Der henvises til lovbemærkningerne til L 170 (2011-2012), afsnit 3.6.2.

Prøvesager

Det er domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden. Der skal derfor anlægges prøvesager for at fastlægge et ensartet bødeniveau, inden Skattestyrelsens straffesagsenheder i et administrativt bødeforelæg kan udmåle en bøde for overtrædelse af reglerne om legitimationspligt.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.