Sagen drejer sig om, hvorvidt det er skatteyderen personligt eller dennes selskab, der har importeret en række punktafgiftspligtige varer fra et andet EU-land, og dermed hæfter for betaling af moms og punktafgifter, jf. herved ML (momsloven) § 46, stk. 4. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt drikkevarerne er udført af Danmark eller solgt til forbrug her i landet.

Det fremgår af dommen, at det er skatteyderen og ikke dennes selskab, som er erhverver og importør af drikkevarerne, da skatteyderen selv har forestået bestilling og afhentning af varerne, betalt for disse ved overførsel fra egne private konti og ved videresalg har modtaget kontant betaling for drikkevarerne, som ikke er bogført eller indtægtsført i selskabet. Det kan ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen ved købet af varerne har oplyst selskabets CVR-nummer til sælger, og at selskabets lastbil har været anvendt til transport af drikkevarerne. Det fremgår endvidere af dommen, at skatteyderen ikke har godtgjort, at drikkevarerne ikke er omsat i Danmark.  

SKM2013.311.BR

Selskab videresolgte 10 biler til en fakturapris, som ifølge SKAT var nedskrevet af importøren eller dennes samhandelspartner, mod en tilsvarende højere pris for ekstraudstyr. Afgiftsberigtigelsen var derved sket på et for lavt grundlag. Selskabet var ikke vidende om overflytningen af bilernes købspris. Hæftelsen efter OPKL § 10 er objektiv. Selskabets gode tro om var derfor uden betydning.