Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

Skal der betales registreringsafgift af en taxi? Hvor stor er registreringsafgiften på en taxi?

I.A.1.3.3 Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil

Fritaget for registreringsafgift er personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil eller til transport af blod og organer. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 6.

REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23 december 2014 om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. (ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).

Ændringen er foretaget for at sikre, at der er lige beskatningsvilkår for alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport.

Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2015.

Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås, jf. § 1 i taxiloven, kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højest 9 personer føreren medregnet, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste,

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at erhvervsmæssig persontransport defineres som kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højest 9 personer føreren medregnet, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste,

    1. med personer uden nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, 
    2. som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger, fx udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller
    3. som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

  Fritagelsen omfatter fra den 1. januar 2018

  • Kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i taxiloven
  • Limousine. Limousinekørsel defineres som køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, der udfører repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende kørsel i biler, der er specielbyggede limousiner, eller biler, hvis almindelige handelsværdi før skatter og afgifter overstiger 500.000 kr. jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i taxiloven
  • Taxikørsel. Taxikørsel, hvorved forstås kørsel, der ikke omfattet af kørsel for offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov eller limousinekørsel, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i taxiloven.

Ved L 32 A vedtaget den 21. december 2020 blev registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, ændret, således det er muligt, at anvende køretøjer, der er fritaget for afgift efter denne bestemmelse, til transport af blod og organer, uden samtidig transport af blod- eller organdonor.

Taxiloven blev ændret ved Lov nr. 1538 af 19. december 2017. Den tidligere taxilov indeholdt nedenstående fritagelser. Der findes fortsat gyldige tilladelser for nedenstående køretøjer, hvorfor der fortsat kan være fritagelse for afgift for nedenstående køretøjer.

  • Taxier. Taxier defineres i § 1, stk. 1, i dagældende lov om taxikørsel m.v. LBK nr. 107 af 30. januar 2013, som køretøjer med tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring. 
  • Kørestolstaxier. Kørestolstaxier defineres som taxier, som er godkendt til befordring af mindst én person siddende i kørestol.
  • Limousiner. Limousiner defineres som køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, der udfører repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende kørsel i køretøjer med særlig indretning, udstyr og lignende, jf. § 1, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse om taxikørsel m.v. BEK nr. 405 af 8. maj 2012. 
  • Sygetransportbiler. Ved sygetransport forstås befordring af personer henvist til sundhedsfag behandling, og personer der på grund af sygdom eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod -og organdonorer i forbindelse med sygdoms- og ulykkestilfælde, jf. § 1, stk. 3, i dagældende bekendtgørelse om taxikørsel m.v. BEK nr. 405 af 8. maj 2012. Ambulancekørsel er ikke omfattet.  
  • Biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Ved offentlig servicetrafik forstås kørsel i forbindelse med kontrakt med et trafikselskab om almindelig rutekørsel jf. § 1, stk. 4, i dagældende bekendtgørelse om taxikørsel m.v. BEK nr. 405 af 8. maj 2012. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2016.63.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hyrevogne, der er fritaget for afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, kan bruges til at udføre vægteropgaver, uanset at chaufføren er uddannet til vægteropgaver, og turen faktureres som almindelig bestillingstur, idet det efter bestemmelsen er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at hyrevognen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.