G.A.3.1.6.3.1 De økonomiske betingelser

>Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de økonomiske betingelser for eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

• Forudsætninger for eftergivelse
• Generelt om de økonomiske betingelser
• Kravet om "kvalificeret insolvens"
• Kravet om varig forbedring af skyldners økonomiske forhold

Forudsætninger for eftergivelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter anmodning fra en skyldner, eftergive gæld til det offentlige. For at opnå eftergivelse kræves det som hovedregel, at skyldner opfylder nogle særlige økonomiske og subjektive betingelser. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 2.

De økonomiske betingelser for eftergivelse behandles i nærværende afsnit, mens de subjektive behandles i G.A.3.1.6.3.2 De subjektive betingelser De subjektive betingelser for eftergivelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Dette uanset at de økonomiske og subjektive forhold i øvrigt ikke er opfyldt. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der behandles i G.A.3.1.6.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.

Generelt om de økonomiske betingelser

De økonomiske betingelser for eftergivelse består af to krav:

1. Skyldner skal kunne godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
2. det skal kunne antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

De økonomiske betingelser svarer til konkurslovens gældssaneringsregler. Det er hensigten, at restanceinddrivelsesmyndighedens eftergivelsespraksis skal tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering.

Kravet om "kvalificeret insolvens"

Hvorvidt kravet om kvalificeret insolvens er opfyldt, beror navnlig på en vurdering af skyldnerens og dennes husstands nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold, som sammenholdes med gældens størrelse. Det må i den forbindelse afklares, hvor stor en del af skyldners indtægt der bliver til overs, når skyldnerens relevante udgifter og omkostninger er betalt.

Der stilles ikke krav om, at skyldners gæld skal have en bestemt størrelse. Hvorvidt der er tale om kvalificeret insolvens afhænger derfor af en konkret beregning over, hvor stor en del af gælden skyldner kan afdrage ud fra dennes økonomiske situation.

Se nærmere om opgørelsen af skyldnerens indtægter og udgifter i G.A.3.1.6.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet Fastsættelse af afdragsbeløbet.

Ud over opgørelsen over skyldners indtægter og udgifter må der også tages hensyn til en række andre forhold, der kan få betydning for vurderingen af, om skyldners opfylder kravet om kvalificeret insolvens. En række eksempler gennemgås herunder.

Ny ægtefælle / samlever

Ved vurderingen af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor der er kommet en ny ægtefælle eller samlever efter gældens stiftelse, må der tages særligt hensyn til dette. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor lang tid der er gået siden gælden blev pådraget, og indtil det nye samliv er påbegyndt. En ny ægtefælles eller samlevers eventuelle aktiver skal normalt holdes uden for ved vurderingen. Der må dog i alle tilfælde foretages en konkret vurdering.

Subsidiær udlægsadgang hos ægtefællen

I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter kan ægtefællens aktiver indgå i vurderingen på baggrund af reglerne om subsidiær udlægsadgang. Se gældsinddrivelseslovens § 12.

Se mere om adgangen til subsidiær udlægsadgang hos skyldnerens ægtefælle i afsnit G.A.3.1.5.6 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn.

Belåning og salg af aktiver

Der må tages højde for, om aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand, kan belånes eller sælges. Ved vurderingen af, om aktiverne skal belånes eller sælges, er det kun skyldnerens aktiver, som skal vurderes.

Som hovedregel forlanges det ikke, at familiens bolig afhændes, hvis boligudgiften er rimelig. Det gælder, uanset om der er friværdi i ejendommen. Er det tilfældet, kan der ved eftergivelsessager foretages udlæg heri, og den pantesikrede del af kravet holdes uden for eftergivelsen.

Pensionsordninger

Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning mv. må kræves i samme omfang som efter praksis for gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes. Se mere herom i gældssaneringsafsnittet G.A.3.1.7.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter.

Arv

Der må også tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder en nærliggende mulighed for arveforskud. Ligeledes bør det også indgå i vurderingen, om skyldner har givet arveafkald forud for ansøgningen om eftergivelse.

Pant eller anden sikkerhedsret

I overensstemmelse med de almindelige principper for gældssanering ses der ved eftergivelse bort fra pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Det betyder, at pantesikret gæld ikke eftergives. Se SKM2008.90.LSR og mere herom i G.A.3.1.6.2.2 Fordringstyper der ikke kan eftergives Fordringstyper der ikke kan eftergives.

Gældens størrelse

Som nævnt kan der ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den må eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, som kan opstilles om de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser.

Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Eftergivelse er ikke udelukket, selv om der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler for dette.

Gælden må ikke være betalt

Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Allerede betalt gæld kan derfor som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.

Kravet om varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold

Kravet om varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal vurdere, om eftergivelsen har reel nytteværdi for skyldneren.

Hvis det må forventes at en skyldner, på trods af eftergivelsen, fortsat vil være nødt til at stifte gæld for at overholde sine økonomiske forpligtelser, vil en eftergivelse ikke udgøre en endelig løsning på den pågældendes økonomiske problemer. I denne situation vil eftergivelse skulle nægtes.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelse, SKM- meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

 <