G.A.3.1.6.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet
>Indhold
Dette afsnit handler om fastsættelse af afdragsbeløbet i eftergivelsessagen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlaget
- Betalingsevnevurdering
- Fastsættelse af afdragsbeløbet
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlaget
I forbindelse med en afgørelse om eftergivelse, hvor skyldners gæld bliver nedsat, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af skyldneren gæld. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.
Betalingsevnevurdering
Ved afdragsvis betaling fastsættes det månedlige afdrag i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, der i vidt omfang henviser til bekendtgørelsens kapitel 7 omhandlende betalingsevnevurdering.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en eftergivelsesansøgning fra skyldner, skal der således foretages en betalingsevnevurdering. Se mere herom i G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering Betalingsevnevurdering. Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2-3 afviger imidlertid fra de almindelige betalingsevnevurderingsregler på en række punkter. Disse gennemgås herunder.
Indregning af skyldnerens pensionsordninger
Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, medregnes udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, i skyldnerens indtægt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3, nr. 1.
I forbindelse med eftergivelse er dette ikke tilfældet. I stedet medregnes en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1.
Indregning af erstatningsbeløb, der kompenserer for mistet fremtidig indtægt
Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, medregnes udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende i skyldnerens indtægt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3, nr. 2.
Ved eftergivelse er dette modificeret således, at der i stedet medregnes en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lindende, der er eller inden afdragsordningens periode bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 2.
Fradrag for pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren
Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, fradrages pensionsudbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, i opgørelsen af skyldners nettoindkomst. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 2.
I eftergivelsessager gælder det i stedet, at nettoindkomsten kun fradrages pensionsudbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren når,
- pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
- der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche m.v., er tale om sædvanlige indbetalinger.
Regulering af beløbsgrænser
Beløbsgrænserne, der gælder ved fastsættelsen af afdragsbeløbet, reguleres hvert år pr. 1. januar. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 3 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Se de gældende beløbssatser for 2021 her.
Fastsættelse af afdragsbeløbet
Afdragsbeløbet fastlægges ud fra betalingsevnevurderingen, ved at skyldnerens (husstandens) nettoindkomst fratrækkes de anerkendte udgifter. Heraf fremkommer det månedlige beløb, som skyldneren skal betale i løbet af afdragsperioden. Se mere om afdragsperiodens længde i G.A.3.1.6.5.3 Afdragsperiodens længde Afdragsperiodens længde.
Til illustration kan henvises til SKM2009.83.LSR, hvor skyldners betalingsevne blev beregnet til at udgøre 5.084 kr. om måneden. Dette medførte, at skyldnerens anmodning om eftergivelse mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. blev afslået. Landsskatteretten fandt, at skyldner ville være berettiget til en delvis eftergivelse af gælden, hvis han var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i 5 år.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsskatteretten | ||
SKM2009.83.LSR | Det var en betingelse for delvis eftergivelse af skyldners gæld, at klageren var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i fem år. |
<
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil