G.A.3.1.6.3.2 De subjektive betingelser

>Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de subjektive betingelser for eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

• Forudsætninger for eftergivelse
• Generelt om de subjektive betingelser
• Gennemgang af afslagsgrundene
• Gældens alder og gæld til private kreditorer
• Andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Forudsætninger for eftergivelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter anmodning fra en skyldner, eftergive gæld til det offentlige. For at opnå eftergivelse kræves det som hovedregel, at skyldner opfylder nogle særlige økonomiske og subjektive betingelser. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 2.

De økonomiske betingelser behandles i G.A.3.1.6.3.1 De økonomiske betingelser De økonomiske betingelser for eftergivelse, mens de subjektive behandles i nærværende afsnit.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Dette uanset at de økonomiske og subjektive forhold i øvrigt ikke er opfyldt. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der behandles nærmere i G.A.3.1.6.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.

Generelt om de subjektive betingelser

De subjektive betingelser for eftergivelse består i, at skyldner i almindelighed ikke kan blive meddelt eftergivelse, hvis denne er omfattet af en eller flere af følgende afslagsgrunde:

1. Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.
2. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
   1. er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
   2. er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
   3. er stiftet med henblik på forbrug eller
   4. er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk.
3. En ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.
4. Skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.
5. Skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse.
6. Skyldneren stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt.

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2. For en nærmere gennemgang se nedenfor.

Der skal dog altid foretages en samlet og konkret vurdering, hvorved ingen af de nævnte forhold i sig selv kan være afgørende for, om der kan ske eftergivelse af skyldnerens gæld.

Ved vurderingen skal der også lægges vægt på gældens alder, gældens sammensætning og eventuelt andre omstændigheder, der taler for eller imod eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3-4, der behandles nærmere senere i afsnittet.

Gennemgang af afslagsgrundene

Ad 1) Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede

Som udgangspunkt kan en skyldner ikke få eftergivelse, hvis dennes økonomiske forhold er uafklarede. Kriteriet skal ses i lyset af betydningen for vurderingen af, om skyldner kan godtgøre, at de økonomiske betingelser er opfyldt.

Herunder gennemgås en række eksempler på uafklarede økonomiske forhold.

Skyldneren er arbejdsløs

Skyldnerens økonomiske forhold vil ofte være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs. Se SKM2007.624.LSR hvor Landsskatteretten stadfæstede et afslag på eftergivelse. Det blev gjort gældende, at det var ikke muligt at vurdere, om klageren var i stand til og inden for den nærmeste årrække havde udsigt til at kunne indfri sin offentlige gæld, da klagerens økonomiske forhold måtte anses for uafklarede, fordi klageren for tiden modtog arbejdsløshedsdagpenge. Det var derfor ikke muligt at eftergive klagerens gæld til det offentlige.

Skyldneren er under uddannelse

Uafklarede forhold kan også statueres, hvis skyldner er under uddannelse. I SKM2018.51.BR gjorde byretten gældende, at der ikke kunne ske eftergivelse bl.a. fordi skyldner var under uddannelse og i en kortere årrække, havde været uden for arbejdsmarkedet.

Der består usikkerhed om skyldnerens boligforhold

Er der usikkerhed i forhold til skyldnerens boligforhold, medfører dette typisk også, at skyldnerens økonomiske forhold må anses for uafklarede. Se eksempelvis FM 2017.172 Ø.

Skyldneren har ikke indgivet selvangivelse

Har skyldneren ikke indgivet selvangivelse i året eller årene forud for en anmodning om eftergivelse, vil eftergivelse også typisk kunne nægtes på baggrund af uafklarede økonomiske forhold.

Dette skyldes, at det f.eks. ikke er muligt at fastslå, om skyldner kan fremføre skattemæssigt underskud, eller om der vil blive udløst en restskat. Se hertil FM 1993.10/1. hvor indledning af gældssaneringssag blev nægtet, da skyldner ikke havde indleveret selvangivelser for de seneste indkomstår.

Ad 2) Skyldneren har handlet økonomisk uforsvarligt

Eftergivelse kan nægtes, hvis skyldneren har pådraget sig en ikke uvæsentlig gæld på en økonomisk uforsvarlig måde. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2.

En gældspost vil kunne være "ikke uvæsentlig"  set i sammenhæng med skyldnerens samlede gæld, og ud fra gældspostens størrelse i sig selv. Har skyldner eksempelvis en samlet gæld på 200.000 kr., vil en yderligere lånoptagelse på 1.000 kr. være uvæsentlig. Optager skyldner derimod et lån på 500.000 kr., som dog kun udgør 1% af den samlede gæld, kan dette efter omstændighederne være væsentligt.

I gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a-d er der beskrevet nogle ikke udtømmende eksempler på hvad der anses som værende økonomisk uforsvarlige forhold. Disse gennemgås herunder.

Uforsvarlig stiftelse af gæld

Skyldner har handlet uforsvarligt, hvis en ikke uvæsentlig gæld er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Dette er f.eks. tilfældet hvis en skyldner optager nye lån for at kunne afdrage på sine allerede forfaldne gældsforpligtelser. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a.

Finansiel risiko i misforhold til skyldners økonomiske situation

Der kan også være handlet uforsvarligt på baggrund af, at en ikke uvæsentlig gæld er opstået som følge af, at skyldner har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til dennes økonomiske situation. Det kan være tilfældet, hvis skyldner foretager spekulationsprægede dispositioner, mens den pågældende var insolvent eller risikerede at blive det. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra b.

Gæld stiftet med henblik på forbrug

Har skyldner stiftet en ikke uvæsentlig gæld med henblik på forbrug, vil eftergivelse også kunne nægtes. Det drejer sig f.eks. om lån stiftet til indkøb af større forbrugsgoder og til almindelige dagligvarer. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra c.

Systematisk oparbejdelse af gæld til det offentlige

I tilfælde af, at skyldner systematisk har oparbejdet en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, kan eftergivelse også nægtes. Dette vil eksempelvis være tilfældet hvis skyldner igennem en årrække bevidst har udfyldt sin forskudsregistrering forkert. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d.

Til illustration kan nævnes SKM 2018.51.BR, hvor et af argumenterne for at eftergivelse blev nægtet var, at skylder igennem en årrække havde oparbejdede restancer vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag og B-skatter.

Ved vurderingen af, om der kan ske eftergivelse af gæld til det offentlige, der er systematisk oparbejdet, skal der lægges vægt på størrelsen af den oparbejdede gæld. Dette skal ske både i forhold til størrelsen af gælden i sig selv, samt i forhold til skyldners samlede gæld.

Ad 3) Strafbare eller erstatningspådragende forhold

Gældssanering er som hovedregel også udelukket, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Gæld der er pådraget ved strafbare forhold, omfatter også sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag. Det ville virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbart forhold, skulle kunne bortfalde helt eller delvist ved eftergivelse kort tid efter den strafbare handling eller undladelse. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives.

Se mere om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold i G.A.3.1.6.3.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Ad 4) Undladt at afdrage på gælden trods rimelig mulighed herfor

Hvis skyldneren har haft en indtægt, der muliggjorde afdrag, eller hvor der er tilfaldet skyldneren midler fra en ophævet pensionsordning, gavebeløb eller lignende, og hvor skyldneren i stedet for at betale af på gælden selv har brugt beløbet, er det en hindring for at opnå eftergivelse.

Ad 5) Indrettet sig med henblik på eftergivelse

Skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, hvis denne f.eks. inden indgivelse af anmodning om eftergivelse har bragt sine aktiver i kreditorly eller har indbetalt beløb på en pensionsordning, der ikke kan tilbagekøbes og dermed ikke indgår i sagen om eftergivelse.

Foreligger der utilbørlige forhold af mere systematisk art, må eftergivelse som hovedregel anses for udelukket. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor skyldner gennem særlige arrangementer har forstået at indrette sig sådan, at skyldner og dennes husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immune over for retsforfølgning.

Ad 6) Ny gæld efter indledningen af eftergivelsessagen

Stifter skyldner ny gæld til det offentlige efter indledningen af eftergivelsessagen, taler dette også imod eftergivelse. Stiftelse af ny gæld kan f.eks. være lånoptagelser eller nye restancer m.v.

Gældens alder og gæld til private kreditorer

I det følgende beskrives hvordan gældens alder og gæld til private kreditorer kan have indvirkning på skyldnerens muligheder for at få eftergivelse.

Gældens alder

Ved vurderingen af skyldnerens samlede forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der lægges vægt på gældens alder. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3.

Jo ældre gælden er, desto større er muligheden for at skyldneren kan få eftergivelse. Længden af den periode, der skal forløbe fra gældens stiftelse, indtil skyldneren kan få hel eller delvis eftergivelse af sin gæld, er en konkret vurdering.

Hvis der ud over ældre gæld er stiftet ny gæld, som er anvendt til fornuftige formål for at komme videre efter en økonomisk nedtur, fx lån til boligindskud, til transport i forbindelse med arbejde eller til uddannelse, må dette ikke udelukke en eventuel delvis eftergivelse.

Gæld til private kreditorer

Hvis skyldneren har betydelig gæld til private kreditorer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden give afslag på skyldnerens ansøgning om eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3.

Udgangspunktet er, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, selv om skyldneren i overvejende grad har gæld til private kreditorer. Men restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af gældens sammensætning og i stedet henvise skyldneren til at søge om gældssanering ved skifteretten.

Skyldneren skal derfor henvises til at søge gældssanering ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssanering, at skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold som helhed. Det vil derfor som udgangspunkt være sådan, at skifteretten behandler sager, hvor skyldneren har gæld til både private og offentlige kreditorer, mens restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om eftergivelse, når skyldneren primært har gæld til det offentlige.

Andre omstændigheder, som taler afgørende imod eftergivelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at nægte eftergivelse, hvis der er forhold, som bør udelukke eftergivelse, uanset at de ikke er nævnt i gældsinddrivelseslovens § 13. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der gør det muligt at undgå urimelige og stødende resultater i tilfælde, hvor eftergivelse bør undgås, men hvor de omstændigheder, som begrunder dette, ikke passer ind i opregningen af omstændigheder og forhold i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2.

Eksempel

Det fremgik af sagen, at klageren havde tilkendegivet, at hun måske kunne få lyst til at arbejde, hvis hun fik eftergivet sin offentlige gæld. Landsskatteretten anså dette for en omstændighed, der talte afgørende imod eftergivelse i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Dette hang formentlig sammen med, at det var Landsskatterettens vurdering, at klagerens udsagn tydede på, at hun ikke ønskede at anskaffe sig en indkomst, så længe hun havde gæld til det offentlige. Se SKM2012.411.LSR.

Det er altid en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om et forhold kan komme i betragtning efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

 <