F.A.1.2 EU´s toldlovgivning
EU-retten er delt op i "primær" og "sekundær" lovgivning. Traktaterne er den primære lovgivning, og ligger til grund for alle lovgivningstiltag fra EU.
Den sekundære lovgivning omfatter forordninger, direktiver og afgørelser, der bygger på traktaternes principper og mål.
EU-retten giver ikke blot EU-landene rettigheder og pålægger dem forpligtelser. Det gælder også borgerne og virksomhederne, for hvem en række regler finder direkte anvendelse. EU-retten er således en del af EU-landenes retssystem.
Tolden er en del af EU's enekompetence, hvilket betyder, at på dette område er det kun EU's institutioner, der kan vedtage bindende love. Se artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Det er som led i denne kompetence at EU har vedtaget EU's toldlovgivning.
EU's toldlovgivning udgøres af forordninger, der er umiddelbart gældende og kan håndhæves i medlemsstaterne. De vigtigste forordninger på toldområdet er:
- EU-toldkodeks (EUTK) - Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen.
- Kommissionens delegerede forordning (DF) - Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015, til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen.
- Kommissionens gennemførelsesforordning (GF) - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015, om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådes forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.
- Kommissionens delegerede forordning om overgangsordninger (DFO) - Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015, til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446.
- Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (Kommissionens arbejdsprogram).
- TK - Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks udgør toldlovgivningens grundforordning (ophævet).
- GB - Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks. Gennemførelsesbestemmelserne indeholder detaljerede og praktiske regler om administrationen af toldkodeksens regler (ophævet).
Toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne vedrører som hovedregel kun told, men indeholder dog enkelte steder bestemmelser, der vedrører andre afgifter, fx moms og punktafgifter.
Herudover vedrører også følgende forordninger toldområdet:
- Rådets forordning nr. 2658 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif med ændringer, herunder især de årlige ændringer til den Kombinerede Nomenklatur.
- Rådets forordning nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter.
- Rådets forordning nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen for at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.
Også forordninger, der ikke direkte vedrører told, kan være relevante på toldområdet. Blandt disse kan nævnes:
- Rådets forordning nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (ophævet).
- Rådets forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
- Rådets forordning nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder.
- Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.
Herudover findes en række andre retsakter, herunder forordninger om bl.a. toldpræference, toldsuspensioner, toldkontingenter, importlofter og antidumpingtold.
Læs også:
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil