D.A.6.4 Begrænset salg ML § 21 e
I december 2017 vedtog Rådet e-handelspakken for moms. Indførslen af e-handelspakken er todelt. Den første del af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Med virkning fra 1. juli 2021 træder den anden del af EU’s nye regler for e-handel i kraft. Ændringerne medfører, at der vil gælde ens regler for begrænset salg i forbindelse med fjernsalg af varer og TBE-ydelser i alle EU-lande.
I hovedtræk medfører de nye regler, at den nuværende mini-one-stop-shop (MOSS) for TBE-ydelser udvides til en one-stop-shop (OSS), der omfatter alle B2C ydelser og fjernsalg af EU-varer. Reglerne medfører ligeledes, at import af varer fra 3. lande til en værdi af max 150 euro bliver omfattet af OSS-reglerne. Der indføres momsfritagelse for import af varer i tilfælde, hvor OSS-reglerne anvendes. Samtidig afskaffes den tidligere momsfritagelse for småforsendelser.
Som led i E-handelspakken er fjernsalgsreglerne præciseret og ændret.
Se reglerne i:
Rådets direktiv (EU) 2017/2455
Rådets forordning (EU) 2017/2454
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459
Rådets direktiv (EU) 2019/1995
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026
De nye regler om e-handel er implementeret i momsloven ved lov nr. 810 af 9. juni 2020. Reglerne har virkning fra 1. juli 2021. Se Rådets afgørelse 2020/1109 (EU), gennemførelsesforordning 2020/1112 (EU) og bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020.
Regel
Uanset reglen for leveringssted i § 21 c for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester og reglen for leveringssted for fjernsalg af varer i § 14 b, stk. 1, er leveringsstedet i det land, hvor leverandøren er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted, når følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i ét EU-land.
2) Ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige personer, der er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller varerne forsendes eller transporteres til et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
3) Den samlede værdi uden moms af leveringerne omfattet af nr. 2 overstiger ikke 10.000 euro i det indeværende kalenderår, hvilket heller ikke var tilfældet i det foregående kalenderår.
Leverandører, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan fravælge at anvende det efter stk. 1 fastlagte leveringssted, således at leveringsstedet i stedet fastlægges i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i kapitel 4. Dette valg skal gælde for en periode på mindst 2 kalenderår.
Se ML (momsloven) § 21 e, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 59c i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.
Bemærk
>Bemærk, at formuleringen "i ét EU-land" i ML (momsloven) § 21 e, stk. 1, nr. 1, betyder, at den afgiftspligtige person alene må være etableret i et EU-land.<
Se også
Se også:
-
Afsnit D.A.6.1.6.2 Regler fra 2021 om reglerne for fjernsalg
-
Afsnit D.A.6.2.8.12 om reglerne for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil