Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

D.A.12.6 Godtgørelse af ikke-fradragsberettiget moms af godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift ML § 45, stk. 14

Indhold

Dette afsnit handler om, at afgiftspligtige personer for indkøb af visse energiprodukter og varme til brug for aktiviteter, for hvilken momsen ikke kan fradrages, kan få godtgjort momsen af den afgift, der kan godtgøres efter energiafgiftslovene.

Lovgrundlag

ML (momsloven) § 45, stk. 14 har følgende ordlyd:

"Afgiftspligtige personer kan for indkøb, for hvilke afgiften efter denne lov ikke kan fradrages, få godtgjort afgiften efter denne lov af den afgift, der godtgøres efter følgende love:

1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

2) Lov om afgift af elektricitet.

3) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

4) Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

5) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter."

Se også

E.A.4.1.8 Mineralolieprodukter, fx andet flybrændstof end jetfuel til fly, brændstof til skibe og til togdrift
E.A.4.2.9 Kul og affaldsvarme, fx afgift af kul mv., der anvendes til jernbanedrift og dampskibsfart
E.A.4.3.8 Elektricitet, fx til togdrift (kørestrøm til el-tog til personbefordring)
E.A.4.3.9 Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)
E.A.4.4.9 Naturgas mv., fx gas til togdrift, færgedrift og anden erhvervsmæssig sejlads
E.A.4.5.8 CO2-afgift

Baggrund

Efter energiafgiftslovene ydes i visse tilfælde fritagelse eller godtgørelse af den betalte afgift af energiprodukter mv., der anvendes til nærmere angivne formål, herunder fx af afgift af mineralolieprodukter og elektricitet til togdrift og til drift af færger. 

Det er primært administrative årsager der begrunder, om fritagelser for energiafgifter gennemføres som direkte fritagelser eller som godtgørelser.

Efter hidtidig administrativ praksis er der ydet godtgørelse af den betalte moms af energiafgiften, når den afgiftspligtige person ikke har fradragsret for moms af indkøbet. Praksis er begrundet i, at forudsætningen for at opkræve momsen ikke er tilstede, når afgiftsbeløbet godtgøres. Det har således ikke været hensigten, at det for nogle virksomheder skulle indebære en særlig økonomisk belastning, at lovgiver har valgt en godtgørelsesordning frem for en fritagelse på området.

Bestemmelsen i ML (momsloven) § 45, stk. 14, er indsat ved § 8, nr. 2, i lov nr. 1130 af 11. september 2018. Bestemmelsen indfører eksplicit lovhjemmel for skatteforvaltningens hidtidige praksis om godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter.

Bestemmelsen har virkning med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. november 2011, jf. lovens § 15, stk. 8.

Dette har baggrund i det forhold, at fx ikke-momsregistrerede boligorganisationer med varmeanlæg, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen, ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 fik mulighed for at få godtgjort energiafgifter fra og med den 1. november 2011.

Regel

Bestemmelsen i ML (momsloven) § 45, stk. 14, indebærer, at afgiftspligtige personer generelt kan få godtgjort moms af godtgjorte energiafgifter i de tilfælde, hvor indkøbene af energiprodukter og elektricitet er anvendt til momsfritagne leverancer.

Anvendes indkøb til både momspligtige og momsfrie leverancer, kan momsen fradrages efter momslovens regler om delvis fradragsret. Den foreslåede bestemmelse vil i sådanne tilfælde give hjemmel til at godtgøre momsen af godtgjorte energiafgifter i det omfang, denne moms ikke kan fradrages ved opgørelsen af momstilsvaret, jf. ML (momsloven) § 37, stk. 1.

Bemærk

Udenlandske virksomheder, der hverken er etableret eller momsregistreret her i landet, kan efter ML § 45, stk. 1, på visse betingelser få godtgjort moms, som er betalt for indkøb her i landet. Det er bl.a. en betingelse for godtgørelse efter denne bestemmelse, at virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for momsen af tilsvarende indkøb ved opgørelse af momstilsvaret efter loven. Udenlandske virksomheder, der anvender indkøbte energiprodukter til leverancer, der er momsfritaget, kan derfor ikke opnå godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgifter efter bestemmelsen i ML § 45, stk. 1.

Også udenlandske virksomheder vil efter bestemmelsen i ML (momsloven) § 45, stk. 14, kunne få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter af tilsvarende indkøb i det omfang denne moms ikke kan fradrages efter momslovens øvrige bestemmelser. Bestemmelsen sikrer derfor, at udenlandske virksomheder har mulighed for at få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i samme omfang som danske virksomheder.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.