Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

D.A.12.3.2 Godtgørelsesordningen

Indhold

Dette afsnit handler om ordningen for momsgodtgørelse ved leverancer af varer og ydelser til fremmede staters ambassader, diplomater samt internationale organisationer og deres personale.

Afsnittet indeholder:

  • Hvem kan modtage godtgørelse?

  • Hvilke køb, kan der modtages godtgørelse for?

  • Administration af ordningen

Bemærk

>Bemærk, at der den 1. juli 2022 indføres adgang til momsgodtgørelse til væbnede styrker fra andre EU-lande i forbindelse med aktiviteter under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Samtidig indføres der en udtrykkelig adgang til momsgodtgørelse til udenlandske NATO-styrker. Se D.A.10.1.1.7.7 Nye regler fra 2022 - Væbnede styrker fra EU-lande.<  

Se også

Se også afsnit D.A.10.1.1.7 Diplomatiske udsendinge mv. ML § 34, stk. 1, nr. 14 om salg til diplomater m.fl. i andre EU-lande.

Hvem kan modtage godtgørelse?

Fremmede staters herværende ambassader og personale, der er diplomatisk anmeldt kan modtage godtgørelse.

Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale og det udsendte og konsulært anmeldte personale kan modtage godtgørelse.

Herværende internationale organisationer og tilknyttet personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som godtgørelsesberettiget, kan modtage godtgørelse.

NATO-personale som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens medlemslande kan modtage godtgørelse.

Se ML (momsloven) § 45, stk. 2, 1.-3. pkt., og momssystemdirektivet artikel 151, stk. 1, 1. afsnit, litra a) og litra b), og 2. afsnit, samt stk. 2.

Bemærk

Bemærk, at EU-organer og -institutioner ikke er omfattet af ordningen. De er i stedet omfattet af en fritagelsesordning. Se D.A.10.1.1.7.2 EU-organer og -institutioner ML § 34, stk. 1, nr. 14, litra b om EU-organer og -institutioner.

Diplomatisk anmeldt personale

Diplomatisk anmeldt personale udgøres af udsendt personale, som har diplomatisk rang, og udsendte medarbejdere blandt det administrative og tekniske personale. Se forarbejderne til § 1, nr. 2, i lov nr. 1888 af 29. december 2015.

Konsulater

Der skelnes mellem to forskellige typer konsulater:

  • Konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale

  • konsulære repræsentanter med honorære konsuler og disses evt. personale.

Konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale samt det udsendte og konsulært anmeldte personale modtager momsgodtgørelser på samme vilkår som ambassader og diplomatisk anmeldt personale. Konsulært anmeldt personale udgøres af udsendte konsulatsembedsmænd og udsendte konsulatsfunktionærer. En konsulatembedsmand er enhver person, inklusive konsulatchefen, som i den pågældende egenskab er betroet varetagelse af konsulære opgaver. Konsulatfunktionærer er personer, der er beskæftiget med administrative eller tekniske opgaver ved en konsulær repræsentation. Se forarbejderne til § 1, nr. 2, i lov nr. 1888 af 29. december 2015.

Honorære konsuler er omfattet af en særlig godtgørelsesordning. Se evt. D.A.12.3.3 Særlig momsgodtgørelsesordning for honorære konsuler.

NATO-personale

NATO er en international organisation. Tilsvarende gælder organisationer tilknyttet NATO. Deltagere i Partnerskab for Fred (P-f-P) og NATO's personale, som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens medlemslande kan modtage godtgørelse. Se forarbejderne til § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 1888 af 29. december 2015.

Hvilke køb, kan der modtages godtgørelse for?

Der ydes godtgørelse af moms, betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Se ML (momsloven) § 45, og momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, 1. afsnit, litra a) og litra b), og 2. afsnit, samt stk. 2.

Der ydes ikke godtgørelse af moms ved køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker, broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskaber af klubber og foreninger, medicin, ammunition og våben. Se ML (momsloven) § 45, stk. 3, og momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, 1. afsnit, litra a) og litra b), og 2. afsnit.

For at opnå godtgørelse af moms skal det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller faktura og være betalt i én transaktion. Godtgørelsen opgøres pr. kvartal, og anmodning skal være indgivet senest den 20. i måneden efter kvartalets udløb. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet kan dog vælge at behandle en anmodning om momsgodtgørelse, som er indgivet efter fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Anmodningen skal underskrives af chefen for den pågældende ambassade, konsulat eller internationale organisation eller en person, som er bemyndiget af denne til at underskrive anmodninger om momsgodtgørelse. Se ML (momsloven) § 45, stk. 9, og momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, 1. afsnit, litra a) og litra b), og 2. afsnit, samt stk. 2.

Beløbsgrænsen nævnt i ML (momsloven) § 45, stk. 9, gælder ikke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20. Se ML (momsloven) § 45, stk. 10-11, og momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, 1. afsnit, litra a) og litra b), og 2. afsnit, samt stk. 2.

Bemærk

Bemærk, at der er fastsat en særlig fritagelsesordning for teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder, der kan købes punktafgiftsfrit. Se evt. D.A.12.3.4 Fritagelsesordningen.

Administration af ordningen

Ordningen administreres af Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Se ML (momsloven) § 45, stk. 5-6 og stk. 8.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.