C.E.5.1.1.1.2 Skatteansættelse for året før dødsåret når afdøde var enlig
Indhold
Dette afsnit beskriver, om der skal ske en skatteansættelse for året før dødsfaldet, når afdøde var enlig, og dødsboet er udleveret som boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter afdøde personer, der
- var enlige ved dødsfaldet
- var separeret eller
- hvor ægtefællerne ikke levede sammen.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 77.
Se også
Se KSL (kildeskatteloven) § 4 og afsnit C.A.8.1 Overordnet om ægtefællebeskatning om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Hovedregel
Der skal ikke ske en skatteansættelse og skatteberegning for afdøde for året før dødsfaldet. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 77.
Begrundelse
Der er ingen grund til at foretage en skatteansættelse, dels fordi ingen hæfter for afdødes eventuelle restskat, og dels fordi en overskydende skat kun kan udbetales til en samlevende ægtefælle.
Se DSL (dødsboskifteloven) § 19, stk. 2 om hæftelse for gæld.
Undtagelse
Når den overskydende skat er vist på TastSelv før dødsfaldet, men endnu ikke er overført til afdødes Nemkonto ved dødsfaldet, anses beløbet som forfaldent til udbetaling før dødsfaldet. Beløbet indgår derfor i afdødes formue på dødsdagen. Som udgangspunkt udbetaler Skattestyrelsen beløbet til skifteretten. Når skifteretten træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for boudlæg er opfyldt, skal den overskydende skat derfor indgå i vurderingen.
Hvis boet allerede er udlagt, kan Skattestyrelsen på skifterettens vegne udbetale beløbet direkte til boudlægsmodtageren. Dette forudsætter, at skifteretten oplyser Skattestyrelsen om, at betingelserne for boudlægget fortsat er opfyldt, samt navn og CPR-nr. på boudlægsmodtageren.
Bemærk
Inden udbetalingen af den overskydende skat kan afdødes skatterestancer modregnes på sædvanlig vis. Se KSL (kildeskatteloven) § 62, stk. 3. Ligeledes kan afdødes anden gæld modregnes i den overskydende skat inden udbetalingen, hvis de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt. Vedrørende betingelserne for modregning, se afsnit A.D.13 Modregning om modregning.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil