C.D.8.7.1 Fælles regler
Fælles skattepligtsbestemmelse
Der er en fælles skattepligtsbestemmelse for alle selskaber og foreninger, hvis skattepligtige indkomst ikke opgøres på grundlag af en indkomstopgørelse, men som en procentdel af formuen (andelsbeskatning). Bestemmelsen står i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3.
Betingelser
Der er to betingelser for at være omfattet af andelsbeskatningen:
- Der er tale om andelsselskaber med mindst ti medlemmer.
- Omsætningen med ikke-medlemmer må ikke væsentligt eller længerevarende overstige 25 pct. af den samlede omsætning.
Se SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3.
I tilknytning til disse to betingelser er der i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 2 og 3, fastsat nærmere regler.
I SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 2, er der fastsat regler for opgørelse af medlemskredsen.
I SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 3, er der givet nærmere retningslinjer for, hvornår 25 pct.-grænsen må anses for overskredet væsentligt eller længerevarende, så andelsforeningen ikke længere kan anses for omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3, og dermed af andelsbeskatningen.
Formueopgørelsen
I forbindelse ved formueopgørelsesreglerne for den skattepligtige indkomst sondres der mellem tre typer andelsselskaber:
- Indkøbsforeninger (SEL (selskabsskatteloven) § 15). Se afsnit C.D.8.7.3 Indkøbsforeninger
- Produktions- og salgsforeninger (SEL (selskabsskatteloven) § 16). Se afsnit C.D.8.7.4
- Blandede foreninger (SEL (selskabsskatteloven) § 16 A). Se afsnit C.D.8.7.5 Blandede foreninger.
Reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2-8, anvendes ved formueopgørelsen, som lægges til grund for indkomstopgørelsen af andelsforeninger. Se afsnit C.D.8.7.2 Formueopgørelse om formueopgørelsen.
Se også
Se afsnit C.D.1.1.8 Kooperative foreninger om betingelserne for andelsbeskatning.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil