C.D.1.6.4 Overgang mellem andre beskatningsformer

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne ved overgang mellem andre beskatningsformer.

Afsnittet indeholder:

• SEL (selskabsskatteloven) § 5 C
• Overgangstidspunkt
• Anskaffelsestidspunkt og -sum
• Overgang til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr 6
• Kommuners overgang til skattepligt af netvirksomhed mv.
• Investeringsforeninger/-selskaber  -  ændring af skattemæssig status
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

SEL (selskabsskatteloven) § 5 C

SEL (selskabsskatteloven) § 5 C indeholder regler om overgang fra beskatning efter en anden bestemmelse i SEL (selskabsskatteloven) § 1 end hidtil, hvor overgangen ikke er omfattet af bestemmelserne i SEL (selskabsskatteloven) §§ 5 A, 5 B og 5F.

SEL (selskabsskatteloven) § 5 C finder dog ikke anvendelse ved overgang til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, der altid sidestilles med ophør. SEL (selskabsskatteloven) § 5.

SEL (selskabsskatteloven) § 5 C finder tilsvarende anvendelse ved overgang fra skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2h og 3a-6 til skattepligt efter fondsbeskatningsloven eller ved overgang fra skattepligt efter fondsbeskatningsloven til skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2h og 3a-5b. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 2, stk. 2.

Der er således tale om skattepligtsændringer i andre tilfælde end dem, der er omtalt under afsnit  C.D.1.6.1 Generelt om overgang mellem beskatningsformer og afsnit C.D.1.6.2 Overgang til kooperationsbeskatning (overgang mellem beskatningsformer/til kooperationsbeskatning).

Det karakteristiske ved sådan overgang er, at selskabet mv. både før og efter overgangen beskattes af en indkomst, der er opgjort efter samme hovedprincipper (almindelig indkomstbeskatning med visse variationer).

Ikke alle ændringer i et selskabs mv. forhold kan dog sidestilles med overgang, der er omfattet af disse bestemmelser. SEL (selskabsskatteloven) § 5 C omfatter således kun tilfælde af ændringer i virksomhed og formål mv., som ikke kan sidestilles med opløsning og samtidig stiftelse af en ny sammenslutning.

Et aktieselskab, der omdannes til en forening, som fremtidig er skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, vil således blive anset som opløst, således at bestemmelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 5 finder anvendelse.

Overgangstidspunkt

Det anføres udtrykkeligt i SEL (selskabsskatteloven) § 5 C, stk. 1, at et selskabs mv. overgang til at være skattepligtigt efter andre regler i SEL (selskabsskatteloven) § 1, først får virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår, i hvilket den ændring, som har medført overgang, er sket. Der skal således ikke i disse tilfælde foretages nogen ekstraordinær afsluttende ansættelse.

Anskaffelsestidspunkt og -sum

Formuegoder, der er i behold hos selskabet mv. på tidspunktet for ændringen, anses for anskaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig blev erhvervet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5 C, stk. 2 (succession).

Det følger heraf bl.a., at der ikke i forbindelse med selve overgangen kan foretages nogen opskrivning af anskaffelsessummen.

Endvidere kan ændringen ikke begrunde, at der ved senere salg af formuegoder, der er anskaffet før ændringen, ses bort fra det forhold, at formuegoderne måtte være anskaffet som led i næring eller i spekulationshensigt.

Skattemæssige afskrivninger, herunder ekstraordinære afskrivninger mv. på bygninger og installationer, som er foretaget før ændringen, skal anses for foretaget af selskabet mv., som det fremtræder efter ændringen.

Overgang til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1., nr. 6

Overgang til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 5 C. Det vil sige, at overgang til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af den almindelige bestemmelse om overgangsbeskatning i SEL (selskabsskatteloven) § 5. Ophører fx et elselskab med at drive de i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e, nævnte aktiviteter, og overgår til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Se afsnit C.D.1.5 Skattepligtens ophør om skattepligtens ophør.

I SKM2005.395.ØLR fandt Landsretten ud fra en konkret vurdering at en frugtsalgsforening ikke havde haft det i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 4, angivne andelsformål. Foreningen var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1 nr. 6.

I SKM2019.156.SR bekræftede Skatterådet, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår til skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af, at elproduktionen overføres til et nystiftet datterselskab ved en skattefri tilførsel af aktiver. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgik til "foreningsbeskatning" efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, som følge af overførsel af elproduktionen til et nystiftet datterselskab.

Kommuners overgang til skattepligt af netvirksomhed mv.

For kommuner, som ønsker at overgå fra beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, til aktieselskabsbeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f (netvirksomhed og øvrig virksomhed omfattet af elforsyningsloven) finder reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen.

Herudover finder SEL (selskabsskatteloven) § 5 D anvendelse på de aktiver og passiver, der hidtil ikke har været omfattet af skattepligten. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 8.

De pågældende kommuner kan ikke senere vælge at vende tilbage til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7.

Kommunerne har som skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, haft mulighed for efter SEL (selskabsskatteloven) § 9, stk. 1, at fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Kommunerne har også haft mulighed for at foretage afskrivninger på bygninger, driftsmidler mv., der har tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Henvisningen til SEL (selskabsskatteloven) § 5 C, stk. 2, indebærer, at kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse formuegoder. Da kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort anskaffelsessummerne efter SEL (selskabsskatteloven) § 35 O, stk. 6, træder disse skattemæssige indgangsværdier i stedet for de oprindelige anskaffelsessummer.

Det er overgangsreglerne i sidstnævnte bestemmelse, der finder anvendelse ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.

Endvidere bevirker henvisningen til SEL (selskabsskatteloven) § 5 D, at der fastsættes indgangsværdier for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer og goodwill. Dette sikrer, at hvis fortjenesten på de pågældende aktiver og passiver ikke har været omfattet af skattepligten forud for overgangen, vil kommunen alene blive beskattet af den fortjeneste, der vedrører perioden efter overgangen til aktieselskabsbeskatning, når fortjeneste og tab senere skal opgøres.

Da et kommanditaktieselskab ikke er omfattet af selskabsskatteloven, skal der ved et aktieselskabs omdannelse til kommanditaktieselskab ske ophørsbeskatning af selskabet efter SEL (selskabsskatteloven) § 5, idet aktierne anses for afstået.

Investeringsforeninger/-selskaber - ændring af skattemæssig status

Ifølge ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 33, stk. 1 kan en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening (SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5 a), et investeringsselskab (ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19), eller et bevisudstedende investeringsinstitut med minimumsbeskatning (LL (ligningsloven) § 16C, stk. 1) ændre skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses.

Medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået og anskaffet igen på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt.

Bestemmelserne gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 33, stk. 2.

Ved ændring af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele mv. i selskabet mv. efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 33, stk. 1, 2. pkt.

SEL § 5 F indeholder regler vedrørende statusskift ved overgang til og fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og til og fra beskatning som investeringsselskab. 

Efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 F har overgang til beskatning som investeringsselskab virkning fra det efterfølgende indkomstår. For så vidt angår overgang fra akkumulerende investeringsforening til investeringsinstitut med minimumsbeskatning er det ved SEL § 5 F fastsat, at overgangen udløser ophørsbeskatning, således at der sker en opgørelse ved overgangen.

SEL (selskabsskatteloven) § 5 F er ændret ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. Ændringen medfører, at det også i den situation, hvor et investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skifter status fra aktiebaseret til obligationsbaseret og omvendt, skal gælde, at overgangen først skal have virkning fra udløbet af det indkomstår, hvori ændringen i sammensætningen af selskabets aktivmasse har ført til den ændrede status.

Derudover finder reglen i SEL § 5 F, stk. 3, der regulerer skift fra lagerbeskatning, også anvendelse ved overgang fra aktiebaseret investeringsselskab til obligationsbaseret investeringsselskab og omvendt, hvor der tilsvarende løbende er sket lagerbeskatning. Ændringerne har virkning fra indkomståret 2020.

>Beskatning af aktionærer ved overgang fra selskab til investeringsselskab

Ved lov nr. 531 af 27. marts 2021 er der indført en ny regel i SEL (selskabsskatteloven) § 5 F, stk. 5, hvorefter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1 til et investeringsselskab omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19.

SEL (selskabsskatteloven) § 5 F, stk. 5, har virkning for skift af status til investeringsselskab som følge af forhold, der indtræffer den 11. november 2020 eller senere.

Dette betyder, at der indtræder en beskatning af visse aktionærer, når et almindeligt selskab m.v. omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1 ændrer status til et investeringsselskab omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19.

Det fremgår af LL (ligningsloven) § 16 A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når betingelserne i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt. Formålet med reglerne i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, er at forhindre en omgåelse af reglerne om skattepligt af udbytter.

Henvisningen til reglerne i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, betyder, at den pågældende kreds af aktionærer vil skulle anses for at have modtaget et "likvidationsprovenu" som følge af statusskiftet, som vil skulle beskattes som udbytte.

De aktionærer, som er omfattet af udbyttebeskatning som følge af at et selskab m.v. skifter status til et investeringsselskab, er:

• Et udenlandsk moderselskab, der er skattepligtigt af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, som følge af at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbyttet er skattepligtigt efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.
  
  
• Et udenlandsk selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det selskab, der skifter status. Udbyttet er skattepligtigt efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. Der vil f.eks. foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. LL (ligningsloven) § 2.
  
  Dog omfattes ikke udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og hvor udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
  
  
• Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i det selskab, der skifter skattemæssig status. Der vil f.eks. foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. LL (ligningsloven) § 2.
  
  
• Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Datterselskabs- og koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.’s kravet indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.’s kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttoværdi. Udenlandske selskaber er skattepligtige af udbyttet efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, mens danske selskaber af skattepligtige af udbyttet efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 2.

Efter de tidligere gældende regler var det muligt at få kanaliseret udbytte fra udenlandske datterselskaber til et udenlandske moderselskab skattefrit via et dansk holdingselskab via en efterfølgende skattefri omdannelse af holdingselskabet til et investeringsselskab. Det beroede på to forhold. Når holdingselskabets aktivmasse alene bestod af datterselskabsaktier og opsamlede skattefrie udbytter af disse datterselskabsaktier, ville holdingselskabets ændring af status til investeringsselskab ikke udløse nogen beskatning. Når holdingselskabet, efter at have skiftet status til investeringsselskab, udloddede udbytte til det udenlandske moderselskab, var det udenlandske selskab skattefri af udbytterne. Udbytter fra investeringsselskaber til udenlandske selskabsinvestorer er således skattefrie, uanset hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende. Baggrunden herfor er, at investeringsselskaber er skattepligtige af danske aktieudbytter, dvs. at det forudsættes, at danske aktieudbytter har været underlagt beskatning inden udlodningen. I den beskrevne situation var dette dog ikke nødvendigvis tilfældet.

Når reglerne i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, modvirkes således, at reglerne om skattepligt på udbytter kan omgås.<

Se også

Se afsnit C.B.4.3 Personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, C.B.4.7 Den skattemæssige behandling, når investeringsselskabet, investeringsforeningen, SIKAV'et eller værdipapirfonden ændrer skattemæssig status og C.B.4.4 (afståelse mv. af aktier mv i investeringsselskaber/-foreninger) og afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19 om investeringsselskaber - ABL § 19. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: