Kan momsen trækkes fra, hvis der er tale om en telefon, der er stillet til rådighed for en medarbejder?
C.C.2.1.4.4.6 Skattemæssige og momsmæssige konsekvenser i virksomheden
Indhold
Dette afsnit beskriver meget overordnet først de skattemæssige konsekvenser for virksomheden, hvis den selvstændige bruger virksomhedens telefoner, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse, henholdsvis fuldt ud erhvervsmæssigt, blandet eller privat. Dernæst omtales fradragsreglerne kort for moms på de samme aktiver.
Afsnittet indeholder:
- Udgiftsfradrag mv.
- Momsfradrag.
Udgiftsfradrag mv.
Kun erhvervsmæssig anvendelse
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har arbejdstelefon, computer med tilbehør, og/eller -datakommunikationsforbindelse på bopælen, men i begrænset omfang bruger goderne privat i arbejdstiden, anses udgifterne til aktiverne som fuldt ud fradragsberettigede driftsudgifter efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, og virksomhedsejeren beskattes ikke af den private benyttelse, som anses for ubetydelig. Det svarer til den frihed, som også lønmodtagere har på deres arbejdsplads, til at foretage få private telefonopkald, bruge internettet i beskedent omfang samt skrive nogle få, ikke arbejdsrelaterede mails.
Blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af fri telefon, computer med tilbehør og/eller datakommunikationsforbindelse, kan udgifterne hertil fratrækkes fuldt ud som driftsomkostninger i virksomhedens indkomstopgørelse. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, og bemærkningerne (L 31) side 33 og flere følgende. Denne ordning forudsætter, at den selvstændige bruger goderne erhvervsmæssigt, men også at den pågældende kan bruge dem privat.
Kun privat anvendelse
Hvis den selvstændige har telefon, computer med tilbehør og/eller datakommunikationsforbindelse på bopælen, og han selv og/eller hans husstand bruger disse udelukkende privat, eller deres antal og art er styret af den private anvendelse, frem for virksomhedens driftsmæssige behov, anses goderne for private, og omkostningerne i forbindelse med goderne kan derfor ikke fratrækkes i forbindelse med virksomhedens indkomstopgørelse. Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, om den selvstændige lader sig beskatte af fri telefon, computer med tilbehør og/eller datakommunikationsforbindelse, fordi det forudsætter, at brug af goderne først og fremmest er arbejdsmæssigt begrundede. Udgiften i det beskrevne tilfælde er derfor en privat udgift, og dermed en ikke fradragsberettiget udgift. Se SL (statsskatteloven) § 6 in fine.
Se også
Se også afsnit C.C.2.4.2.5 Afskrivning på driftsmidler og skibe der bruges delvist erhvervsmæssigt om afskrivningsmetode.
Virksomhedsordningen
Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan telefon, internetforbindelse og computer med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsordningen på samme måde som en bil. Den selvstændige bliver i så fald beskattet af den private rådighed over goderne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Se afsnit C.C.5.2.2.10 Blandet benyttet telefon, datakommunikation, computer.
Specielt om abonnementsudgifter til telefon uden for arbejdsstedet
Efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 2, kan abonnementsudgifter til telefon uden for arbejdsstedet ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Erhvervsmæssige samtaleudgifter til telefon uden for arbejdsstedet kan erhvervsdrivende fratrække som driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.
LL (ligningsloven) § 16, stk. 2, er fx aktuel for en selvstændigt erhvervsdrivende, som har telefon stillet til rådighed for privat brug via sin virksomhed og derudover på sin bopæl har en fastnettelefon, som han eller hun har betalt af egne beskattede midler. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende foretager erhvervsmæssige samtaler fra den privatejede telefon, er han eller hun efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 2, afskåret fra at få fradrag for abonnementsudgiften, men kan fratrække de erhvervsmæssige samtaleudgifter.
Momsfradrag
Det afgørende for, om købsmomsen, dvs. momsbeløbet på det indkøbte gode, kan trækkes fra, er, hvad godet rent faktisk bruges til, herunder om aktivet bruges privat og i givet fald, hvordan den private og erhvervsmæssige brug fordeler sig; denne fordeling foretages efter et skøn, så det kun er købsmoms, der vedrører erhvervsmæssig brug, der kan fratrækkes. Se ML (momsloven) § 38, stk. 2.
Hvis den selvstændige er momsregistreret, fratrækkes købsmomsen i momsopgørelsen. Hvis virksomheden ikke er momsregistreret, fratrækkes udgiften til købsmomsen i forbindelse med opgørelse af virksomhedens indkomst.
Se også
Se også afsnit C.A.5.2 Beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse om beskatning af telefon, internetforbindelse og computer med tilbehør.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil