Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

A.D.8.4.1 Rentelovens anvendelsesområde

Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område. Se RL (renteloven) § 1.

Dette betyder, at skatte- og afgiftskrav falder uden for rentelovens område. Bestemmelser om renter som følge af for sen eller manglende betaling af skatter og afgifter fremgår derfor af opkrævningsloven og skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.

Der henvises i RL (renteloven) § l, til RL (renteloven) §§ 8 og 8a:

  • Af RL (renteloven) § 8, stk. 1 fremgår, at hvis pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i rette tid, skal rente som fastsat efter RL (renteloven) § 5, stk. 1 og 2, betales fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.
  • Af RL (renteloven) § 8, stk. 2 fremgår at RL (renteloven) § 3, stk. 5, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 6 gælder også for pengekrav uden for formuerettens område.

Det fremgår således udtrykkeligt af renteloven, at reglerne i RL (renteloven) § 3, stk. 5, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 6 i modsætning til resten af loven også gælder uden for formuerettens område. Dette må i mangel afholdepunkter for det modsatte også gælde i relation til krav af offentligretlig karakter, det vil sige skatte- og afgiftskrav. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

>SKM2021.237.ØLR<

>Østre Landsret fastslog, at Skatteministeriet i medfør af rentelovens § 8, stk. 1, havde krav på sædvanlig procesrente fra sagens anlæg af et krav på moms mod det indstævnte selskab. Landsretten bemærkede, at selskabet ikke havde godtgjort, at der forelå sådanne "særlige forhold", jf. rentelovens § 8, stk. 2, jf. § 3, stk. 5, som kunne begrunde, at ministeriets krav først skulle forrentes fra det tidspunkt, da byrettens dom - som gav ministeriet medhold i momskravet - blev eksigibel. Hermed tilsidesatte landsretten resultatet i byrettens dom for så vidt angik procesrentens begyndelsestidspunkt (SKM2020.143.BR).  <

Sagen er anket til Højesteret

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.