Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

A.B.3.3.3.2.4 Køb hos registrerede virksomheder i andre EU-lande

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan virksomheder skal bogføre erhvervelsesmoms henholdsvis importmoms, når de foretager erhvervelser i andre EU-lande eller foretager indkøb i lande uden for EU.

Afsnittet indeholder:

  • Bogføring af erhvervelser og import
  • Overførsel af varer.

Bogføring af erhvervelser og import

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande, henholdsvis varer der indføres her til landet fra steder uden for EU, og indkøb, hvor virksomheden er betalingspligtig efter ML (momsloven) § 46 stk. 1, nr. 1-3 og 5, skal føres på

  • kontoen for moms af varekøb i udlandet og
  • kontoen for køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt.

Se afsnit A.B.3.3.3.2.1 Særlige konti.

Bogføringen af erhvervelser af varer fra andre EU-lande skal foretages på grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for. Se ML (momsloven) § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5.

Importmomsen bogføres på grundlag af de månedlige importspecifikationer fra Skatteforvaltningen eller de enkelte fortoldningsekspeditioner. På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.

Beløbene fra disse to konti overføres til momsangivelsen og angives sammen med virksomhedens salgsmoms.

Virksomheden kan anvende de almindelige fradragsregler i ML kap. 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles så på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se afsnit D.A.11.1 Generelle betingelser for fradragsret.

Virksomheder mv., der er registreret efter ML (momsloven) § 50, dvs. som ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige for moms, har ikke fradragsret for det beregnede momsbeløb.

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, fordi regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af varerne. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvor den momspligtige erhvervelse sker. Se momsbekendtgørelsens § 95, stk. 2.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed har overført varer uden afgift til et andet EU-land for at anvende dem midlertidigt til eget brug, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen, og hvor overførsel er sket til. Se momsbekendtgørelsens § 103.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.