Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.1.6.3 Eftergivelse for juridiske personer

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af eftergivelse for juridiske personer efter reglerne i gældsinddrivelsesloven.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlaget for eftergivelse
  • Kredsen af juridiske personer
  • Fordringer der kan eftergives
  • Betingelser for eftergivelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlaget for eftergivelse

Eftergivelse for juridiske personer sker efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Kredsen af juridiske personer

Kredsen af juridiske personer omfatter:

  • Enkeltmandsvirksomheder
  • Selskaber
  • Foreninger
  • Selvejende institutioner
  • Fonde eller lignende

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Kredsen omfatter derimod ikke kommanditselskaber, interessentskaber og partrederier. Det skyldes, at hæftelsen i disse tilfælde er knyttet til en eller flere af deltagerne.

Er der tale om, at virksomheden er overdraget til skyldnerens ægtefælle eller samlever, men at skyldneren fortsat leder virksomheden, eller fortsættes virksomheden i selskabsform med skyldneren som faktisk leder, må gælden som hovedregel ikke eftergives. Der må dog gøres en undtagelse, hvis virksomheden er af mindre økonomisk betydning.

Fordringer der kan eftergives

Der kan som udgangspunkt ske eftergivelse af de samme fordringer for juridiske personer som for fysiske personer.

Eftergivelse for juridiske personer kan navnlig komme på tale, når det drejer sig om følgende typer af fordringer:

  1. Selskabsskat
  2. Ikke afregnet A-skat mv.
  3. Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter
  4. Administrative bøder
  5. Renter, gebyrer mv.

a) Selskabsskat

Juridiske personers selskabsskatter efter selskabsskatteloven kan eftergives efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

b) Ikke afregnet A-skat mv.

Både indeholdte og ikke indeholdte A-skattebeløb, som juridiske personer ikke har afregnet til Skatteforvaltningen, må eftergives, hvis betingelserne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, er opfyldte.

Desuden omfatter bestemmelsen udbytteskatter og royaltyskatter, herunder skatter i forbindelse med indeholdelse ved aktieselskabers tilbagekøb af egne aktier. Se kildeskattelovens § 65.

c) Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter

Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter må eftergives.

d) Administrative bøder

Skatteforvaltningen antager ud fra en formålsfortolkning, at bøder på skatteområdet (skattekontrollovsbøder og kildeskattebøder) er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Der må derfor ske eftergivelse af disse bøder for juridiske personer.

Bøder efter moms-, told-, og punktafgiftslovene må også eftergives for juridiske personer.

e) Renter, gebyrer mv.

Skatteforvaltningen antager, at gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, omfatter renter af skattebeløb og gebyrer. Der må derfor også for juridiske personer ske eftergivelse af renter af skattebeløb og gebyrer. Til illustration fra retspraksis se SKM2012.647.BR

Betingelser for eftergivelse 

Ligesom for fysiske personer er det en betingelse for eftergivelse for juridiske personer, at der foreligger en ansøgning om eftergivelse.

Eftergivelse af gæld til det offentlige kan meddeles juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Kravet "når forholdene i særlig grad taler derfor" viser, at adgangen til eftergivelse for juridiske personer er betydeligt mere begrænset end for fysiske personer. Der vil formentlig kun i meget få tilfælde kunne blive tale om hel eftergivelse af fx

  • skat
  • arbejdsmarkedsbidrag
  • moms
  • told og
  • punktafgifter

for en juridisk person.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

 Afgørelsen i stikord

 Yderligere kommentarer

Byretten

SKM2012.647.BR

I 2008 var sagsøgerens avance ved salg af aktier blevet nedsat som følge af, at SKAT fandt, at aktierne ikke kunne indskydes skattefrit i det sagsøgende selskab. Sagsøgeren klagede over denne afgørelse og fik medhold i Landsskatteretten.

Herefter blev sagsøgerens avance forhøjet til det selvangivne beløb med den følge, at sagsøgeren skulle betale 51.101 kr. i rente efter SEL (selskabsskatteloven) § 30, stk. 5. Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgeren havde krav på at få eftergivet dette rentebeløb efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6, dog således at der blev fradraget den rente, som sagsøgeren kunne have oppebåret ved at placere det udbetalte beløb på en bankkonto.

Retten bemærkede, at adgangen til eftergivelse ifølge forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige var blevet udvidet. Herefter henviste retten til, at det af forarbejderne til SEL (selskabsskatteloven) § 30 fremgår, at formålet med rentebestemmelsen er at undgå, at en skatteyder spekulerer i at opnå en billig kredit ved at udskyde indbetalinger til SKAT. Retten fandt herefter, at det ville være urimeligt, at selskabet skulle bære et tab, der alene var en følge af SKATs ændringer af selskabets indkomstansættelser.

Retten lagde vægt på, at selskabet havde selvangivet korrekt og indbetalt alle opkrævede beløb rettidigt, at selskabet ikke havde haft mulighed for at undgå udbetaling af den overskydende skat, og at selskabet ikke ved at handle på anden måde end sket havde kunnet undgå det økonomiske tab.

Retten fandt herefter, at der forelå sådanne omstændigheder, der i særlig grad talte for, at de opkrævede renter blev eftergivet i et omfang, der svarede til skatteyderens tab. Retten bemærkede endvidere, at der hverken i lovteksten eller i bemærkningerne til gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6, er holdepunkter for, at bestemmelsen ikke skulle kunne finde anvendelse i en sådan situation.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at afgørelsen er meget konkret begrundet i, at virksomheden er uden egen skyld.  Afgørelsen  giver derfor ikke anledning til en ændring af praksis.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.