G.A.3.1.6.2.4 Tilbagekaldelse af eftergivelse
Indhold
Dette afsnit handler om tilbagekaldelse af eftergivelse.
Afsnittet handler om:
- Regelgrundlag
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Eftergivelse kan tilbagekaldes, hvis skyldneren
- i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller
- groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.
Se gældsinddrivelseslovens § 15.
Der kan fx være tale om, at skyldneren gennem længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har midler til dette.
Se fx SKM2010.587.LSR om tilbagekaldelse af eftergivelse. Her fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at det tidligere SKAT havde tilbagekaldt en delvis eftergivelse af gæld, idet klageren groft havde tilsidesat sine forpligtelser. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke var i god tro omkring modtagelse af et fejlagtigt udbetalt beløb fra SKAT og dermed havde udvist manglende betalingsvilje ved ikke at efterkomme SKATs opfordring til at tilbagebetale beløbet.
Hvis der er tale om, at det fx er en
- konjunkturændring
- almindelig krise inden for branchen
- arbejdsløshed eller
- sygdom
som er årsag til misligholdelsen, er dette ikke udslag af grov tilsidesættelse af forpligtelserne, og eftergivelsen fastholdes derfor.
Nogle få dages forsinkelse med afdrag kan heller ikke anses for en grov tilsidesættelse. Der må både ses på misligholdelsens omfang og årsag.
Mulighederne for tilbagekaldelse af eftergivelsen skal fremgå af afgørelsen om hel eller delvis eftergivelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten | ||
SKM2010.587.LSR | Landsskatteretten afgjorde, at det var med rette, at det tidligere SKAT (nu restanceinddrivelsesmyndigheden) havde tilbagekaldt en delvis eftergivelse af gæld med henvisning til inddrivelseslovens § 15, nr. 2, (nu gældsinddrivelseslovens § 15, nr. 2), da klageren groft havde tilsidesat sine forpligtelser efter SKAT’s afgørelse om delvis eftergivelse. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke var i god tro omkring modtagelse af et fejlagtigt udbetalt beløb fra SKAT på 64.875,64 kr. Beløbet stammede fra de 170.000 kr., som klageren efter den delvise eftergivelse havde indbetalt til afvikling af den ikke eftergivne del af gælden. Klageren havde dermed udvist manglende betalingsvilje ved ikke at efterkomme SKATs opfordring til at tilbagebetale beløbet. |
|
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil