Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

F.A.12.6 Valg af sikkerhedsstillelse

Alt afhængig af den økonomiske operatørs behov kan der stilles sikkerhed ved:

  • Enkelt sikkerhedsstillelse (dækker en enkelt transaktion eller angivelse) eller
  • Samlet sikkerhedsstillelse (dækker to eller flere transaktioner, angivelser eller toldprocedurer).

Enkelt sikkerhedsstillelse

En enkelt sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist stilles ved anvendelsen af formularen i bilag 32-01 til GF. I forbindelse med proceduren for EU-forsendelse kan beviset for dette tilsagn udformes ved anvendelse af formularen i GF bilag 32-02.

Se GF art. 151, stk. 5 og art. 160, stk. 1.

En medlemsstat kan i overensstemmelse med national ret tillade, at et tilsagn fra en kautionist har en anden form end den, der er nævnt i bilag 32-01 og 32-02 i GF. Dette er dog under forudsætning af, at dette tilsagn har samme retsvirkning.

Se GF art. 151, stk. 7.

Hvis en enkelt sikkerhedsstillelse har form af et tilsagn fra en kautionist, opbevarer garantitoldstedet beviset for dette tilsagn i sikkerhedsstillelsens gyldighedsperiode. Se GF art. 152.

Hvis sikkerhedsstillelsen kan anvendes i flere medlemsstater, meddeler garantitoldstedet et garantireferencenummer og en adgangskode til den person, der har stillet sikkerheden. Disse oplysninger skal anvendes, når en anden medlemsstat end den, der har godkendt sikkerhedsstillelsen, ønsker at verificere eksistensen og gyldigheden af den anvendte sikkerhedsstillelse.

Den person, som er ansvarlig for proceduren, må ikke ændre den adgangskode, der hører til garantireferencenummeret.

Se GF art. 154, stk. 1 og art. 152, stk. 2.

Samlet sikkerhedsstillelse

Der kan ansøges om samlet sikkerhedsstillelse for en toldskyld, der dækker to eller flere transaktioner, angivelser eller toldprocedurer. Se EUTK art. 89, stk. 5.

En samlet sikkerhedsstillelse vil typisk komme på tale i de situationer, hvor det er obligatorisk at stille sikkerhed f.eks. ved nogle af de særlige procedurer eller i forbindelse med midlertidig opbevaring.

Den samlede sikkerhed, der svarer til toldskylden og andre afgifter, og hvor beløbet varierer over tid, skal fastsættes således, at størrelsen på sikkerheden på ethvert tidspunkt dækker det beløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter. Se EUTK art. 90, stk. 2. 

En tilladelse til samlet sikkerhedsstillelse gives kun til personer, som opfylder samtlige af disse betingelser:

  • De skal være etaberet i Unionens toldområde.
  • De skal opfylde kriterierne i EUTK artikel 39, litra a.
  • De anvender regelmæssigt de pågældende toldprocedurer, eller de er operatører af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, eller de opfylder kriterierne i EUTK art. 39, litra d.

Se EUTK art. 95, stk. 1.

I de betingelser. som er nævnt ovenfor, henvises der til EUTK art. 39, litra a og litra d. Hvis man skal opfylde disse kriterier, må der bl.a. ikke være sket overtrædelse af lovgivningen eller begået strafbare handlinger, og der skal i vurderingen af virksomheden tages hensyn til de praktiske og professionelle kvalifikationer.

Ved en samlet sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist stilles denne ved hjælp af formularen i bilag 32-03.

En medlemsstat kan i overensstemmelse med national ret tillade, at et tilsagn fra en kautionist har en anden form end den, der er nævnt i bilag 32-03. Dette er dog under forudsætning af, at det har samme retsvirkning.

Se GF art. 151.

Se også

Se også afsnit F.A.4 vedrørende AEO for en nærmere gennemgang af de krav, der stilles for, at en virksomhed kan anses for at opfylde EUTK art. 39, litra a) og d).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.