Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

E.A.5.3.6 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse eller godtgørelse for varer der leveres til udlandet
  • Afgiftsfritagelse for varer der modtages fra udlandet
  • Afgiftsfritagelse for varer der leveres til diplomatiske repræsentationer
  • Afgiftsgodtgørelse til visse organisationer mv.

Afgiftsfritagelse eller godtgørelse for varer der leveres til udlandet

Der er ikke afgift på afgiftspligtig kaffe og ekstrakter heraf mv., som oplagshavere leverer til udlandet. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 1. pkt.

Ikke-registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse for varer, der leveres til udlandet. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 2. pkt.

Henvendelser vedrørende bevillinger kan sendes til Skatteforvaltningen via TastSelv Erhverv. Klik i TastSelv Erhverv på Kontakt > Send besked > Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Destruktioner og bevillinger.

Ved anmodning om afgiftsgodtgørelse skal virksomheden have en bevilling og anvende blanket 29.002. Blanketten findes på www.skat.dk

Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 3. pkt.

Afgiftsfritagelse for varer der modtages fra udlandet

Der er ikke afgift på varer, der modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser, som gælder for afgiftsfrihed efter ML (momsloven) § 36, stk. 1, nr. 1-3. Se afsnit D.A.10.3 Indførsel ML § 36 indførsel ML (momsloven) § 36. Se FORBRAL § 24, stk. 2.

Afgiftsfritagelse for varer der leveres til diplomatiske repræsentationer

Der er ikke afgift på varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., der er omtalt i TDL § 4 og personer, der er tilknyttet disse. Se FORBRAL § 24, stk. 3.

Afgiftsgodtgørelse til visse organisationer mv.

Organisationer mv., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af kaffe og kaffeekstrakter mv., som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til humanitære formål, og organisationen mv. ikke har modtaget betaling for varerne.

Godtgørelsesordningen omfatter kun varer, som doneres af organisationen mv. til forbrugerne af varerne, fx i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på herberger og i varmestuer. Ordningen omfatter derfor ikke varer, der sælges i organisationens butikker. Afgift af varer, som ikke anvendes til humanitære formål, kan ikke godtgøres. Fx kan afgiften ikke godtgøres af varer, som organisationen mv. kasserer, eller varer som anvendes internt i organisationen mv. til fx forplejning af personale og gæster mv.

Godtgørelsen skal opgøres efter reglerne i FORBRAL § 11, hvilket vil sige på samme måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at varens nettovægt skal ganges med den afgiftssats pr. kg, der er betalt for varen. For varer under toldtariffens pos 0901 90 og 2101 12 omfattet af FORBRAL § 11, stk. 4, som ikke er afgiftspligtige i sig selv, men som indeholder kaffe eller kaffeekstrakt, kan der kun opnås afgiftsgodtgørelse af varens indhold af kaffe eller kaffeekstrakt. Der kan ikke godtgøres afgift, hvis der som følge af reglerne om bagatelgrænser ikke er betalt afgift af de varer, der anvendes til humanitære formål. Det er kun den humanitære organisation mv., der kan anmode om godtgørelse af afgiften.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for. Fx skal anmodningen om godtgørelse for kalenderåret 2020 være modtaget senest 1. juli 2021.

Ansøgning om godtgørelse skal ske elektronisk. Til dette brug anvendes blanket 29.002, som findes på skat.dk/blanketter. Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at organisationen mv. har et cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens NemKonto. Det kræver ikke nogen bevilling fra Skatteforvaltningen for, at organisationen mv. kan anmode om godtgørelse af afgift.

Organisationen mv. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen med ansøgningen om godtgørelse. Se bekendtgørelse nr. 1339 af 9. december 2019 om godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer mv

Skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere det materiale, der ligger til grund for udbetalingen af godtgørelsen. Organisation mv. skal efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale, som ikke er medsendt anmodningen, til Skatteforvaltningen. Se kontrolbestemmelserne i FORBRAL § 17, som finder tilsvarende anvendelse.

Se FORBRAL § 11 a samt § 2 i lov nr. 1295 af 5. december 2019.

Bemærk

  • Der kan kun godtgøres afgift af varer som organisationen mv. har købt eller fået doneret fra og med 1. januar 2020, men ikke af varer som organisationen har på lager pr. 31. december 2019.

  • Indtil 31. marts 2019 omfattede FORBRAL § 11 a en afgift på kaffeerstatning og kaffetilsætning mv. Denne afgift blev ophævet fra og med 1. april 2019.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.