Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

D.A.6.2.7.2 Ydelser vedrørende personbefordring ML § 19, stk. 1

Indhold

Dette afsnit handler om fastlæggelse af leveringsstedet for ydelser vedrørende personbefordring.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Busrejser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Lovgrundlag

Leveringsstedsbestemmelsen i ML (momsloven) § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for personbefordringsydelser er her i landet for den del af befordringen, der finder sted her, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 48 i dansk ret. Momssystemdirektivets artikel 48, har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for personbefordringsydelser er det sted, hvor befordringen finder sted, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger."

Regel

Leveringsstedet for personbefordringsydelser er i Danmark, når befordringen udføres her.

Bemærk

I Danmark er personbefordring fritaget for moms bortset fra kørsel med turistbus. ML (momsloven) § 19, stk. 1, har derfor især betydning for kørsel med turistbus. Se afsnit D.A.5.15 Personbefordring ML § 13, stk. 1, nr. 15) om turistbusser.

Busrejser

Når der er tale om en grænseoverskridende persontransportydelse i form af en pakkerejse, så skal den samlede modydelse for denne ydelse opdeles i forhold til de tilbagelagte strækninger. Se sag C-116/96, Reisebüro Binder og momssystemdirektivets artikel 48.

Opdelingen af modydelsen sker med henblik på at fastlægge, hvilken del af transporten, som er momspligtig i hver af de berørte medlemsstater.

Reisebüro Binder-dommen udelukker, at den fordeling af momsgrundlaget mellem medlemsstaterne, som momssystemdirektivets artikel 46 foreskriver, kan ske under hensyntagen til andre faktorer end den tilbagelagte strækning.

Eksempel 1 - beregningsmetode

Der skal betales dansk moms af den del af det samlede vederlag for transportydelsen, som vedrører transportstrækninger her i landet. Opdelingen af vederlaget skal ske efter forholdet mellem antal kørte kilometer i Danmark og antal kørte kilometer i udlandet.

Hvis en dansk vognmand udfører en busrejse fra X-købing i Danmark til Y-ville i Frankrig og retur, skal dansk moms af bustransporten således beregnes på følgende måde:

Tilbagelagt strækning                                  2.400 km
Heraf tilbagelagt i Danmark                            400 km
Betaling for busrejsen (inkl. moms)             15.000 kr.

Den indenlandske transport udgør 400/2.400 = 1/6 af den tilbagelagte strækning.

Transportvederlaget udgør 15.000 kr. inkl. moms.

Værdien af den indenlandske transport inkl. moms udgør 1/6 af 15.000 kr. = 2.500 kr.

Momsen udgør 20% af 2.500 kr. = 500 kr.

Eksempel 2 - tomkørsel

Tomkørsel (dvs. kørsel uden passagerer) har kun momsmæssig relevans i forbindelse med kørsel til og fra udlandet.

Når kørselsvederlaget opdeles i henholdsvis momsfri og momspligtig kørsel, skal eventuel tomkørsel ikke medregnes. Den kørselsstrækning, der indgår i beregningerne, er således kun den strækning, hvor der transporteres passagerer.

Når en vognmand fra Slagelse udfører en busrejse fra X-købing i Danmark til Y-ville i Frankrig skal strækningen Slagelse - X-købing ved rejsens start og strækningen X-købing - Slagelse ved rejsens afslutning derfor ikke indgå i det kilometerantal, der danner grundlag for beregningen af den andel af vederlaget, hvoraf der skal betales moms.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-116/96, Reisebüro Binder

Ved grænseoverskridende persontransportydelser i form af pakkerejser skal den samlede modydelse for transportydelsen opdeles i forhold til de tilbagelagte strækninger. Opdelingen sker med henblik på at fastlægge, hvilken del af transporten, som er momspligtig i hver af de berørte medlemsstater. Se momssystemdirektivets artikel 48 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra b).

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.