Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

D.A.5.11.1.2 Ikke afgørende for momsfritagelsen hvem der leverer ydelsen

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvorledes arten af de leverede ydelser skal indgå i vurderingen.

Afsnittet indeholder:

  • Om leverandøren af finansielle ydelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Om leverandøren af finansielle ydelser

De momsfritagne finansielle transaktioner skal defineres på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller tjenestemodtageren. I EF-domstolens dom i sagen C-2/95, SDC henviste domstolen bl.a. til den konkrete formulering af fritagelsesbestemmelserne, hvori der henvises til "den person, der har ydet lånene" og til "den person, der har ydet kreditten". Den anvendte ubestemte form bekræfter, at det personelle aspekt er uden betydning ved fastlæggelsen af, hvilke transaktioner der er fritaget.

Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, er det derfor ikke af betydning ved fastlæggelsen af de enkelte momsfritagelsers rækkevidde, hvorvidt en given ydelse leveres af en af de direkte implicerede parter, eller om den leveres af underleverandører.

Hvis momsfritagelsen udelukkende omfattede ydelser, som eksempelvis et pengeinstitut leverer til en slutkunde, ville kun visse handlinger i forbindelse med eksempelvis finansielle transaktioner kunne fritages. En sådan fortolkning vil begrænse fritagelsen på en måde, der ikke har støtte i bestemmelsens ordlyd.

Efter ordlyden omfatter momsfritagelsen både

  • ydelser, der leveres af andre erhvervsdrivende end pengeinstitutter, og
  • ydelser, som er bestemt til andre end pengeinstitutternes slutkunder.

EF-domstolen har udtalt sig tilsvarende i forbindelse med momsfritagelse af formidling af lån. Se sag C-453/05, Volker Ludwig.

Underleverandørydelser er således fritaget for moms i samme omfang som andre ydelser efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11 om fritagelse for finansielle aktiviteter. Underleverandørydelser er derfor også omfattet af momsfritagelsen, hvis de set under ét tilsigter at opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for den momsfritagne transaktion. Se også afsnit D.A.5.11.1.3 Ikke afgørende for momsfritagelsen hvordan ydelsen leveres.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-453/05, Volker Ludwig

Domstolen udtaler bl.a., at under disse omstændigheder følger det af princippet om afgiftsneutralitet, at de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 (nu Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b).

 

C-2/95, SDC

Levering af ydelser fra datacentral. En betingelse for, at de ydelser, som en datacentral leverer, kan betegnes som momsfritagne transaktioner, er, at ydelserne set under ét udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse. Der skal skelnes mellem den fritagne tjenesteydelse og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, f.eks. at et databehandlingssystem bliver stillet til rådighed for et pengeinstitut.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.