C.H.3.5.5.3 Stigningsbegrænsningsregler for pensionister
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Personer, der er omfattet af reglerne for pensionister
- Skattestoppet
Regel
Ejendomsværdiskatteloven fastsætter en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet for ejere, der er pensionister. Reglen findes i EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 9.
Ejendomsværdiskatten må højst stige med 500 kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige med 20 pct. minus 900 kr. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 9, stk. 2.
Ejendomsværdiskatten må maksimalt stige med 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående år opgjort med nedslag. Nedsættelsen efter stigningsbegrænsningsreglen kan dog højst ske til et beløb, der svarer til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet efter reglerne om stigningsbegrænsning for pensionister med skattestoppet og forhøjet med 20 pct. og derefter nedsat med 900 kr. Det betyder, at ejendomsværdiskatten altid kan stige med 20 pct. fra år til år minus 900 kr.
Stigningsbegrænsningen for pensionister skal beregnes før en eventuel reduktion i nedslaget for pensionister efter EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 8 som følge af høje indtægter. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 10.
Når ejendomsværdiskatten stiger, fordi pensionisten ændrer indkomstforhold i forhold til det foregående år, bliver stigningen derfor ikke omfattet af begrænsningsreglen i EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 9.
Hvis ejeren i indkomståret er berettiget til pensionistnedslaget på >3,7< promille, men ikke har været det i det forudgående indkomstår, begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat nedsat med >3,7< promille. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 8.
Det sikrer, at ejeren ikke bliver afskåret fra at få begrænset ejendomsværdiskatten i de tilfælde, hvor han eller hun har betalt en højere ejendomsværdiskat i det forudgående indkomstår, fordi han eller hun ikke var pensionist. Det bliver især aktuelt i den situation, hvor ejeren eller ægtefællen går på pension.
Personer, der er omfattet af reglerne for pensionister
Stigningsbegrænsningsreglen for pensionister gælder disse personer:
- Ejere, der inden udgangen af indkomståret har nået xfolkepensionsalderenx.
- Ejere, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og xmodtager eller får forskud på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.x
- Ejere, der ved indkomstårets udgang modtager efterløn eller fleksydelse.
- Ejere, der ved indkomstårets udløb lever sammen med en ægtefælle, der falder ind under en af de nævnte kategorier.
Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 9, stk. 1.
Skattestoppet
Skattestoppet blev indført fra og med indkomståret 2002 og gælder for alle ejere, der ved årets begyndelse ejede og boede i ejendommen.
Det betyder, at der gives nedslag fra og med 2003 i ejendomsværdiskatten. For pensionister betyder det, at nedslaget svarer til det beløb, som ejendomsværdiskatten for 2002 eksklusiv stigningsbegrænsning for pensionister overstiger ejendomsværdiskatten for 2002 inklusiv stigningsbegrænsning for pensionister med.
Beløbet fratrækkes hvert år i ejendomsværdiskatten for ejendommen fra og med indkomståret 2003.
Fradraget gælder ikke for ejere, der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller senere, medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelser på grund af ejerskifte mellem ægtefæller.
Skattestoppet træder i stedet for nedsættelsen af ejendomsværdiskatten efter reglerne om stigningsbegrænsning for pensionister.
Skattestoppet gælder for beregningen af ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2002. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 9 b.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil