Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.D.9.6.1 Generelle bemærkninger om driftsomkostninger

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om fradrag for driftsomkostninger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om fradrag for driftsomkostninger

>Det følger af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, at de almindelige for selskaber gældende skatteregler finder tilsvarende anvendelse for fonde. Fonde kan derfor fradrage driftsomkostninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i den skattepligtige virksomhed. Vejledende er bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter fradrag kan foretages for udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Efter bestemmelsen skal der være en relativt direkte forbindelse mellem udgiftens afholdelse og den indtægtsskabende virksomhed. 

Fradragsberettiget er udgifter, som afholdes inden for rammerne af virksomhedens hidtidige virksomhed. Udgifter afholdt til udvidelse af indkomstgrundlaget kan derfor ikke fratrækkes som driftsomkostninger.

Der gælder et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde, der er afpasset efter fondenes særlige formål og karakter, som på en række punkter er anderledes end for selskaber.

Forskellen består i, at selskaber har til formål at optjene økonomisk overskud til ejerne, og derfor normalt kun afholder udgifter, der er forbundet med erhvervsmæs-sig virksomhed. Fonde optjener derimod økonomisk overskud for at kunne opfylde deres formål og afholder derfor også udgifter, der er nødvendige for at kunne op-fylde formålet. Fonde har derfor fradrag for driftsudgifter til fondens virksomhed, som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens formål, uanset om formålet er erhvervsmæssigt eller ej.

Fradragsberettiget er udgifter, som afholdes inden for rammerne af virksomhedens hidtidige virksomhed. Udgifter afholdt til udvidelse af indkomstgrundlaget kan derfor ikke fratrækkes som driftsomkostninger.<

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2010.367.ØLR

Efter en beslutning i daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse blev en fond pålagt at gennemføre en granskning efter EFL § 59. På baggrund af konklusionerne i granskningsrapporten blev der anlagt en erstatningssag mod medlemmerne af fondens bestyrelse.

Fonden havde ikke fradragsret for udgifterne til granskningen samt udgifterne til retsafgiften i erstatningssagen mod medlemmerne af fondens bestyrelse.

Granskningsudgifterne vedrørte anlægsformuen og ikke de driftsmæssige aktiviteter i fonden og var derfor hverken fradragsberettigede efter det almindelige eller efter det udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde. Og da afholdelsen af granskningsudgifterne heller ikke var udslag af en normal og naturlig driftsrisiko, kunne de heller ikke fradrage som driftstab.

Retsafgiften vedrørende erstatningssagen blev anset som et accessorium til granskningsudgifterne, og dermed som ikke fradragsberettigede formueudgifter.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.