Under hvilke betingelser kan et selskab få tilbagebetalt acontoskat før tid?
C.D.10.4.7.2 Anmodning om tilbagebetaling
Indhold
Dette afsnit beskriver fremgangsmåden ved anmodning om tilbagebetaling.
Afsnittet indeholder:
- Anmodningsfrist
- Dispensation
- Betingelser
- Klageadgang.
Anmodningsfrist
Selskabet skal anmode Skattestyrelsen om tilbagebetaling inden fristen for at indgive oplysningsskema.
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke dispensere fra fristen.
Det betyder, at hvis et selskab med bagudforskudt regnskabsår overser fristen, kan selskabet i en periode på op til 13 måneder ikke få den for meget betalte skat tilbage, da tilbagebetaling først sker i forbindelse med årsopgørelsen. Forfaldstidspunktet er 1. november i det følgende kalenderår.
Dispensation
Der er indført en begrænset dispensationsadgang efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 D, stk. 3. Herefter kan Skattestyrelsen - hvor forholdene i særlig grad taler for det - imødekomme en begæring, der er fremkommet efter fristen for at indgive oplysninger, men inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted.
Betingelser
Tilbagebetaling af acontoskat før tid kan kun ske under særlige omstændigheder. Det skal således være til væsentlig ulempe for selskabet at vente på årsopgørelsen og udbetaling af den overskydende skat.
Selskabet skal derfor dokumentere og sandsynliggøre, at:
- den indbetalte acontoskat og udbytteskat vil overstige årets indkomstskat og
- det vil være til ulempe for selskabet at afvente det normale udbetalingstidspunkt.
Dokumentation kan fx være årsregnskab, kontrakter, forpligtelser og skattemæssige oplysninger mv.
Klageadgang
Skattestyrelsens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten inden tre måneder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1.
Klagen skal sendes til Skatteankestyrelsen, der er sekretariat for Landsskatteretten.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil