C.C.5.2.2.8 Blandet benyttede driftsmidler
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for blandet benyttede driftsmidler, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelse
- Indtægter og udgifter vedrørende blandet benyttede driftsmidler.
Hovedregel
Blandet benyttede driftsmidler kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 1. pkt.
Undtagelse
Blandet benyttede biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør kan indgå i virksomhedsordningen. Den selvstændige kan frit vælge, om en blandet benyttet bil skal medtages i virksomhedsordningen eller holdes udenfor. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 5. pkt.
De nærmere regler om blandet benyttede biler står i afsnit C.C.5.2.2.9 Blandet benyttede biler.De nærmere regler om blandet benyttede telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør står i afsnit C.C.5.2.2.10 Blandet benyttet telefon, datakommunikation, computer.
Indtægter og udgifter vedrørende blandet benyttede driftsmidler
Indtægter og udgifter på den erhvervsmæssige del af et blandet benyttet driftsmiddel skal ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.
De skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskatteloven. Det betyder, at indkomsten er personlig indkomst efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1. Erhvervsmæssige driftsomkostninger, herunder skattemæssige afskrivninger, kan trækkes fra ved opgørelsen af den personlige indkomst efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil