C.C.2.5.2.4 Omlægning, der kræver tilladelse fra Skattestyrelsen
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår der kræves tilladelse fra Skattestyrelsen til omlægning og tilbagelægning af indkomståret.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Tilbagelægning af indkomstår
- Ansøgning.
Regel
Hvis et indkomstår ønskes omlagt af andre grunde end dem, der er nævnt i KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 2, og omtalt i afsnit C.C.2.5.2.2 Omlægning, der ikke kræver tilladelse fra Skattestyrelsen, skal den skattepligtige søge tilladelse hos Skattestyrelsen. Se KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 3.
Det indkomstår, der er valgt (og givet tilladelse til), kan ikke ændres uden tilladelse fra Skattestyrelsen.
Et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned. Se KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 3.
Bemærk
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det ikke er hensigten med objektiveringen, at mulighederne for forskudt indkomstår for personer indsnævres eller udvides. (Se afsnit C.C.2.5.2.1 Ændringen af KSL § 22 i 2009 om objektiveringen).
Det vil sige, at adgangen til at omlægge xindkomstårx skal fortolkes i overensstemmelse med den praksis, der var gældende før loven.
Skatteministeriet har i SKM2008.438.DEP udtalt:
- At omlægningen skal være begrundet i hensynet til virksomhedens drift. En omlægning, som kun eller primært har til formål at lade en akkord omfatte skattekrav, der opstår ved realisation af en erhvervsmæssig virksomhed, falder derfor uden for anvendelsesområdet for KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 2, om omlægning uden tilladelse.
- Til spørgsmålet om, hvorvidt det i den situation kunne forventes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ville give tilladelse efter KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 3, svarede Skatteministeriet, at selvom en omlægning kunne tillades efter stk. 3, når den var begrundet i andre forhold end dem, som var nævnt i stk. 2, kunne en tilladelse efter stk. 3 kun gives, hvis den var begrundet i hensynet til virksomheden, jf. ordene "begrundet i andre forhold... hos den skattepligtige". Allerede af den grund ville der ikke blive givet tilladelse.
- En omlægning af indkomståret må desuden ikke stille den skattepligtige bedre eller ringere, end hvis omlægningen ikke havde fundet sted. Selvom virksomheden fortsatte efter akkorden, ville der af den grund blive givet afslag.
Tilbagelægning af indkomstår
Det indkomstår, der er valgt (og givet tilladelse til), kan ikke lægges tilbage uden tilladelse fra Skattestyrelsen.
Undtagelse: Tilbagelægning ved ophør
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ophører med at være selvstændigt erhvervsdrivende, kan han eller hun ikke længere bruge forskudt indkomstår. Indkomståret skal derfor lægges tilbage, så det følger kalenderåret. Dette skal ske med virkning for året efter, at virksomheden er solgt eller ophørt.
I forbindelse med den oprindelige tilladelse vil der normalt være stillet betingelse om tilbagelægning til kalenderår med virkning for året efter, at virksomheden er solgt. Også selvom der ikke er stillet betingelse om det, skal den skattepligtige igen bruge kalenderåret som indkomstår. Det skyldes, at forudsætningerne for tilladelsen må siges at være faldet bort ved afståelsen af virksomheden. I forbindelse med afståelsen må Skattestyrelsen ved ligningen være opmærksom på, at indkomståret bliver omlagt til kalenderår. Se SKM2006.578.DEP.
Ansøgning
Hvis der ønskes omlægning af indkomståret efter KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 3, skal den skattepligtige sende en ansøgning om tilladelse til Skattestyrelsen.
Ansøgningen kan sendes digitalt til Skattestyrelsen
Den skattepligtige kan sende ansøgningen til Skattestyrelsen digitalt, hvis der er mulighed for det. Se KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 4.
Bemærk
Ansøgning om tilladelse skal sendes til Skattestyrelsen inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Se KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 3.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil