Kan man få fradrag, hvis man driver hobbyvirksomhed? Hvad vil det sige, at et fradrag er kildebegrænset?
C.A.4.1.2 Fradrag for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) og honorarvirksomhed
Indhold
Dette afsnit handler om fradrag for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) og honorarvirksomhed.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.
Regel
Hvis betingelserne for fradrag i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) og honorarvirksomhed er opfyldt, skal fradraget tages i den personlige indkomst >ud fra et nettoindkomstprincip, jf. SL (statsskatteloven) § 4.<
Ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed), herunder betingelserne for fradrag, er >nærmere< beskrevet i afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).
Honorarvirksomhed, herunder betingelserne for fradrag, er beskrevet i afsnit C.A.3.1.2 Honorar.
Det er nettoindkomsten, der beskattes.
Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører samme ikke-erhvervsmæssige virksomhed, herunder honorarvederlag, (kildebegrænset).
>Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Se afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).<
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKM2007.578.SR | Skatteyder kunne fradrage udgiften til agenthonorar i den personlige indkomst, i det omfang agenten havde medvirket til erhvervelsen af honorarindkomsterne. Agenthonoraret kunne derfor fragå i den personlige indkomst. Udgift til honorar. Fradrag i personlig indkomst. | |
SKM2007.755.SR | Vederlag som såkaldte reservebedster modtager, anses som honorarindkomst, der er skattepligtigt efter SL (statsskatteloven) § 4. Der er fradrag for eventuelle udgifter i forbindelse hermed, i vederlaget, så nettoindkomsten beskattes. Reservebedster. Honorar. Skattepligt jf. SL (statsskatteloven) § 4. Fradrag for udgifter. | Fra og med indkomståret 2008 er der, under visse betingelser, indført begrænset skattefritagelse for vederlag mv. op til et vist grundbeløb, for pasning af børn hjemme hos børnefamilier, jf. LL § 7 Æ. Se afsnit C.A.3.4.2 Pasning af børn. |
SKM2010.388.SR | Tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden var skattepligtigt. Omkostninger afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne fradrages i tilskuddet efter nettoprincippet. Skattepligtigt tilskud. Fradrag. | |
SKM2010.420.SR | Godtgørelse for skolebefordring udbetalt efter bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 er skattepligtig for modtageren. Bekendtgørelsen giver mulighed for at kommunalbestyrelsen kan opfylde skolebefordringsforpligtelsen efter folkeskoleloven ved at indgå aftale med forældre om at varetage befordringen mod udbetaling af godtgørelse svarende til statens takster. Forældrene var ikke lønmodtagere i forhold til kommunen. Kørselsgodtgørelsen kunne derfor ikke anses for en skattefri befordringsgodtgørelse, jf. LL (ligningsloven) § 9B. Dokumenterede udgifter, der var direkte forbundet med transporten af barnet mellem hjem og skole, var fradragsberettigede. Det blev bemærket, at Skatterådet ved fastsættelse af satsen for skattefri befordringsgodtgørelse har vurderet, at den dækker de udgifter, der er forbundet med den kørsel, som godtgørelsen skal dække. Fradraget kunne ikke overstige, hvad der modtages i godtgørelse, jf. princippet om beskatning af nettoindkomsten, jf. SL (statsskatteloven) §§ 4-6. Fradrag. Nettoindkomstprincippet. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil