Skal man betale skat af forfatterrettigheder? Skal der betales skat af biblioteksafgifter?
C.A.3.3.6 Indtægter ved udnyttelsen af visse immaterielle rettigheder
Vederlag for udnyttelsen af visse immaterielle rettigheder
Vederlag, honorar eller lignende for retten til at anvende eller udnytte immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder, ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst. Vederlagene mv. opkræves som hovedregel af de rettighedsforvaltende organisationer, KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark), Copydan og Filmex, men indtægterne kan også hidrøre fra andre organisationer, fx varetager visse rettighedshaveres faglige organisationer også medlemmernes interesser på dette område og administrerer udbetalinger af vederlag.
Skat og bidrag opgøres og opkræves af Skatteforvaltningen i forbindelse med årsopgørelsen. Se KSL (kildeskatteloven) § 49B, stk. 2.
Vederlag i form af biblioteksafgift er dog fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 3, stk. 1, nr. 2.
Begrebet "royalty" ses ofte benyttet som betegnelse for betalingen for retten til at udnytte en immateriel rettighed. Skattemæssigt anvendes dette begreb kun om betaling for udnyttelsen af patenter, varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode. Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl i Danmark, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, skal der ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag.
KSL (kildeskatteloven) § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den såkaldte royalty-skat >(22 pct.)< i de tilfælde, hvor udbetaling eller godskrivning sker til en person, omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8, eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra g. Den skattepligt for personen, der hermed er opfyldt, omfatter hele skattepligten til Danmark, herunder også skatten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Se også
- C.A.12 Arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere mv.
- C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende
- C.F.3.1.9 Royalty
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil