Beskattes et erstatningsbeløb for opgivelse af en tjenestebolig?
C.A.3.3.5 Erstatningsbeløb for opgivelse af tjenestebolig
Erstatningsbeløb, som tjenestemænd får for at opgive deres tjenesteboliger, anses for erstatning for indtægtstab og er derfor personlig indkomst. Se SL (statsskatteloven) § 4 og PSL (personskatteloven) § 3. Der er tale om A-indkomst, jf. skd. 26.205 (oktober 1973), og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1 og KSL § 49 B, stk. 1.
Hvis en kommunal tjenestemand køber den ejendom, som han eller hun hidtil har haft som tjenestebolig, af kommunen for et beløb, der er lavere end ejendommens faktiske værdi, skal tjenestemanden medregne forskellen mellem den aftalte købesum og den faktiske værdi af ejendommen som personlig indkomst i det år, købet finder sted.
I visse tilfælde har den gunstige overtagelsespris manifesteret sig på den måde, at et af køberen (tjenestemanden) udstedt pantebrev nedskrives over en femårig periode på vilkår af, at tjenestemanden i denne periode fortsætter i kommunens tjeneste. Den successive nedskrivning af pantebrevet beskattes som personlig indkomst i løbet af perioden.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil