A.D.9.3.1.1 Reglen i opkrævningslovens § 11, stk. 1

Regel

Efter OPKL § 11 kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse for moms, A-skat, AM-bidrag, lønsumsafgift, selskabsskatter og visse punktafgifter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift. Se SKM2009.300.SKAT. Der er ikke hjemmel til at kræve sikkerhed for told.

For at kræve sikkerhedsstillelse skal både de objektive betingelser i OPKL § 11 og den subjektive betingelse være opfyldt.

Krav om sikkerhed

Når Skatteforvaltningen pålægger en virksomhed at stille sikkerhed, betyder det, at Skatteforvaltningen anser virksomheden for at være en så dårlig betaler, at det er nødvendigt at kræve sikkerhed for at sikre statskassen mod tab.

Ved krav om sikkerhedsstillelse sikres statskassen ikke kun mod oparbejdelse af restance, men sikrer også allerede opståede restancer.

Skatteforvaltningen skal dog ikke vælge sikkerhedsstillelse, hvis man kan opnå det ønskede resultat ved at bruge en mildere sanktion, fx kreditbegrænsning. Det betyder, at Skatteforvaltningen kun må afkræve en igangværende virksomhed sikkerhedsstillelse, hvis der er risiko for, at staten lider tab, hvis netop denne sanktion fravælges. Det betyder altså, at Skatteforvaltningen skal nøjes med at afkorte en virksomheds afregningsperiode, hvis virksomheden fx skylder moms, hvis man på den måde kan stoppe virksomhedens restancetilvækst. Dette gælder ikke, hvis virksomheden oparbejder restance vedrørende A-skat og bidrag, fordi der i dette tilfælde ikke er mulighed for forkortet afregning, kun sikkerhedsstillelse.