Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

E.A.7.7.6 Opgørelse og afregning

Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Oplagshavers opgørelse
  • Den registrerede varemodtagers opgørelse
  • Fjernsalg.

Se også

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden efter BEKÆMPAL er måneden. Se xBEKÆMPAL § 11x.

Virksomheden skal angive og indbetale beløbet til Skatteforvaltningen senest den 15. i den følgende kalendermåned.

Se også

Opkrævningslovens § 2, stk. 2.

Oplagshavers opgørelse

Oplagshavere skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde og afgift efter § 1 samt den afgiftspligtige omsætning efter § 7 som henholdsvis den udleverede mængde opgjort i kg eller liter for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi (vederlaget (normalt engrosprisen) som modtageren skal betale for varen inklusiv afgift, men eksklusiv moms) af udleveringen af afgiftspligtige varer i perioden. Se xBEKÆMPAL § 12x.

Oplagshavere skal anføre varens registreringsnummer på fakturaen, når varen sælges.

Virksomhedens forbrug af egne varer og varer leveret til eget detailudsalg

Til udlevering bliver også medregnet varer, der er brugt af virksomheden (udtagning til eget forbrug) eller udleveret uden modydelse. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en oplagshaver til eget detailudsalg skal også indgå i den afgiftspligtige mængde og omsætning.

De udleverede varer regnes med i opgørelsen, selvom varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde.

Varer udtaget til eget forbrug skal holdes klart adskilt fra varer til videresalg.

Se xBEKÆMPAL § 12x.

Virksomhedens fradrag

Til den afgiftspligtige mængde og omsætning, jf. § 12, stk. 1, medregnes ikke mængden af eller værdien af: 

  • varer, der efter § 3 eller § 10 leveres til en anden oplagshaver uden afgift,
  • varer, der leveres til udlandet,
  • varer, der hos oplagshaveren eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis, og
  • varer, som udleveres fra oplagshaveren, og som der tidligere er betalt afgift af.

Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til oplagshaveren, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. En returnering af en vare indebærer, at varen skal leveres tilbage til sælger.

Se xBEKÆMPAL §§ 13, 14 og 15x.

Den registrerede varemodtagers opgørelse

Afgiften forfalder i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Registrerede varemodtagere skal dog kun opgøre afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi (indkøbsprisen med tillæg af forsendelses- og forsikringsomkostninger og evt. told) for biocider m.v. og betale afgift en gang om måneden.

Opgørelsen skal omfatte alle afgiftspligtige bekæmpelsesmidler, som virksomheden har modtaget i løbet af måneden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned beløbet skal medregnes. Se xBEKÆMPAL § 24x.

Fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.  af de afgiftspligtige bekæmpelsesmidler, der er solgt ved fjernsalg her i landet i løbet af måneden.

Se også

E.A.1.4.1 Former for registrering.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.