E.A.7.7.1 Regel og lovgrundlag
Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Der er afgift på godkendte bekæmpelsesmidler.
Afgiften påhviler alle bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. Det vil normalt være afgørende for et produkts afgiftspligt, om det markedsføres med henblik på at bekæmpe, afskrække eller regulere skadegørere eller planter.
Det er Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse om godkendelse af produkterne.
For afregning af afgiften på bekæmpelsesmidler, se E.A.7.7.6 Opgørelse og afregning Opgørelse og afregning.
Formål
Lovens formål er at nedbringe belastningen af sundhed og miljø i forbindelse med brugen af plantebeskyttelsesmidler og nedbringe brugen af biocider for at sænke det generelle kemikalietryk. Belastningen indgår i afgiftsberegningen og er et mål for de anvendte midlers miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
Lovgrundlag
Reglerne om afgift af bekæmpelsesmidler står i lovbekendtgørelse xnr. 595 af 29. april 2020 x(BEKÆMPAL).
Ved xlov nr. 594 af 18. juni 2012 xom ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler er der sket væsentlige ændringer i afgiften. Afgiften på plantebeskyttelsesmidler er omlagt til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier. Biocider fortsætter som en værdiafgift, men afgiftsgrundlaget ændres fra detailsalgsprisen til engrosprisen. Prismærkerne forsvinder. Lovændringen er trådt i kraft den 1. juli 2013.
Loven finder alene anvendelse på varer, der fra den 1. juli 2013 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Hvis der ikke er betalt afgift af varerne den 1. juli 2013, skal den registrerede virksomhed omgående fjerne prismærkerne fra varerne eller på anden vis markere, at prismærkerne ikke længere er gældende. For varer, der den 1. juli 2013 er afgiftsbelagte, må prismærkerne ikke fjernes, og varerne må ikke afsættes til en højere pris end den, der er angivet på prismærkerne. Men hvis en vare med påsat prismærke skal eksporteres, skal prismærket destrueres inden eksport, og Skattestyrelsen skal have meddelelse herom. Afgiften kan godtgøres ved eksport.
Se bekendtgørelse xnr. 984 af 18. oktober 2005 xom omregning til danske kroner ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
Historik
Den første pesticidafgift blev indført med virkning fra 1. januar 1996.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil