Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

E.A.10.1.7.2 Afregning og indbetaling af afgift

Indhold

Afsnittet handler om reglerne for afregning og indbetaling af afgift.

Afsnittet indeholder:

  • Kredit
  • Forlængelse af kredittiden
  • Indbetaling af afgift.

Bemærk

Ved Skatteforvaltningens udlevering af stempelmærker til cigaretter og røgtobak skal virksomheden betale et beløb, der svarer til afgiften af mærket, som skal påsættes varerne. Se xTOBAKAL § 2, stk. 1x.

Kredit

Skatteforvaltningen kan mod fuld sikkerhed for beløbet give virksomheden en kredit ved køb af mærker til cigaretter på 1 måned og til røgtobak 1 måned og 25 dage. Se xTOBAKAL § 5, stk. 1x.

Hvis stemplingen efter tilladelse fra Skatteforvaltningen sker på produktionsstedet i et andet EU-land, kan virksomheden få en yderligere kredit på 8 arbejdsdage. Se xTOBAKALbek § 6x.

Ansøgningen om kredit sendes til Skatteforvaltningen med oplysning om størrelsen af det beløb, der ønskes henstand med, og den sikkerhed, som virksomheden kan stille.

Hvis virksomheden opnår kredit, løber kreditten fra og med den dag, hvor mærkerne udleveres fra Skatteforvaltningen, respektive - for mærker som virksomheden henter direkte på trykkeriet - udleveringen fra trykkeriet.

Forlængelse af kredittiden

For at sikre at der er overensstemmelse mellem virksomhedens betaling for stempelmærker (kredittidens udløb) og varernes fysiske udlevering fra den autoriserede virksomhed, kan kredittiden forlænges i tilfælde af en ekstraordinær lang lagertid for varerne, fx ved større produktion til lager som følge af udskiftning af produktionsudstyr. Se xTOBAKAL § 5, stk. 2x.

Det er en betingelse for forlængelse af fristen, at virksomhedens samlede gennemsnitlige lageromsætningshastighed for cigaretter eller røgtobak overstiger kredittiden på henholdsvis 1 måned og 1 måned og 25 dage.

Ansøgning om forlængelse af kredittiden skal sendes til Skatteforvaltningen inden køb af stempelmærker med følgende:

  • Oplysning om varens art og type og beløb samt
  • En specificeret opgørelse over den gennemsnitlige lageromsætningshastighed for cigaretter respektive røgtobak for den seneste 12 måneders periode.

Indbetaling af afgift

Betaling af afgift sker i forbindelse med bestilling af stempelmærker.

Virksomheder, som har stillet sikkerhed for tobaksafgift, vil i forbindelse med bestilling af stempelmærker modtage en e-mail med oplysninger om, hvornår og hvordan betalingen skal foregå.

Virksomheder, som ikke har stillet sikkerhed for tobaksafgift, skal betale afgiften, inden stempelmærkerne kan trykkes. Når Skatteforvaltningen har modtaget bestillingen, sendes virksomhedens bestillingsmail retur med oplysninger om, hvordan betaling af afgiften skal foregå.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.