E.A.10.1.8 Regnskab for fremstilling, tilgang og udlevering af varer og for køb og forbrug af stempelmærker
Indhold
Afsnittet beskriver regnskabsreglerne for fremstilling, tilgang og udlevering af varer og for køb og forbrug af stempelmærker.
Afsnittet indeholder:
- Lagerregnskab over råtobak
- Produktionsregnskab
- Lagerregnskab over færdigvarer
- Regnskab over stempelmærker
- Regnskab over ubeskattet spiritus
- Fjernsalg og -køb
- Fakturakrav
- Opbevaring af regnskabsmateriale
- Påbud
- Statistik.
Bemærk
Den autoriserede oplagshaver skal føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer.
Oplagshaveren skal desuden føre regnskab over tilgang, forbrug og udlevering af varer, som ikke er fremstillet af virksomheden. Se xTOBAKAL § 18, stk. 1x. For at leve op til kravene i xTOBAKAL § 18, stk. 1x, skal regnskaberne efter Skatteministeriets opfattelse føres som beskrevet i dette afsnit.
Regnskabet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab på en ordentlig og overskuelig måde, der kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Se xTOBAKAL § 18, stk. 8x.
Lagerregnskab over råtobak
Lagerregnskabet skal omfatte hele virksomhedens til- og afgang af råtobak. Tilgang af råtobak skal posteres i regnskabet, selv om varerne ikke passerer råtobakslageret, men går direkte ind i fremstillingslokalet for straks at blive anvendt i fremstillingen.
Virksomheden skal i det førte regnskab mindst kunne gøre rede for følgende til- og afgange:
Tilgang
- indførsel og indkøb, opdelt i hele blade, stilke og andet
- færdige tobaksvarer til omarbejdning
- affald fra fabrikation samt skåren tobak, opdelt i stilke og andet.
Afgang
- anvendt til tobaksfremstilling, opdelt i hele blade, stilke og andet
- anden afgang, opdelt i hele blade, stilke og andet.
Posteringerne i regnskabet foretages på grundlag af ledsagedokumentet/fortoldningsangivelsen (enhedsdokumentets eksemplar 8), faktura, intern fabrikationsseddel eller fortegnelse over uanvendelig affald og råtobak, og anføres i kilo eller gram.
Lagerregnskabet afsluttes én gang årlig, fx i forbindelse med status. Samtidig med årsafslutningen foretages en optælling af råtobakslageret. Den regnskabsmæssige og den optalte beholdning afstemmes, og regnskabet føres videre med den faktiske beholdning.
En manko i råtobakslageret skal anmeldes af virksomheden og beskattes på grundlag af det antal varer, der skønsmæssigt kunne fremstilles af det manglende kvantum råtobak og en gennemsnitlig detailpris beregnet på grundlag af detailprisen for de varer, som virksomheden har udleveret i årets løb.
Produktionsregnskab
Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt at følge råtobakkens oparbejdelse til færdigvarer. Regnskabet skal alt efter virksomhedens karakter mindst indeholde følgende oplysninger:
- udtagning af råtobak til fugtning og eventuel skæring mv.
- skæring af råtobak
- fremstilling, dvs. rulning og sortering mv.
- pakningsregnskab
- regnskab over bobiner (spoler til cigaretpapir).
Regnskabet føres på grundlag af interne arbejds- og fabrikationssedler eller lignende.
Lagerregnskab over færdigvarer
Lagerregnskabet skal omfatte virksomhedens til- og afgange af færdigvarer. I regnskabet skal der kunne gøres rede for følgende:
Tilgang
- egen fremstilling
- overført fra anden autoriseret virksomhed
- modtaget fra udlandet (også EU-lande)
- returvarer.
Afgang
- beskattet
- overført til anden autoriseret virksomhed (evt. eget hovedoplag)
- leveringer til udlandet (også EU-lande)
- kvalitetsprøver, beskadigede varer og andre afgiftsfritagne varer.
Regnskabet skal dokumentere enhver bevægelse i lagerbeholdningen af ubeskattede varer. Posteringerne for beskattet afgang føres dog kun en gang om måneden (for cigarmagere: kvartalsvis) på grundlag af salgsregnskabet.
Posteringerne foretages på grundlag af det interne produktionsregnskab, fakturaer, fortoldningsangivelse, ledsagedokument, udførselsangivelse mv. Posteringerne af kvalitetsprøver og beskadigede varer foretages på grundlag af specificerede fortegnelser over varerne. Posteringerne af varer, der går tabt, foretages på grundlag af Skatteforvaltningens brev om afgiftsfritagelse. Regnskabet føres i stk./kg.
Lagerregnskabet afsluttes en gang årlig, fx i forbindelsen med status. Samtidig hermed foretages en optælling af færdigvarelageret.
Den regnskabsmæssige og den optalte beholdning afstemmes og evt. differencer noteres i opgørelsen. Der skal gøres rede for afstemningen, og regnskabet føres videre med den faktiske beholdning.
En eventuel lagermanko for cigaretter og røgtobak skal anmeldes til Skatteforvaltningen, der herefter beregner og opkræver afgiften.
Regnskab over stempelmærker
Regnskabet skal føres over indkøb og forbrug af stempelmærker. Regnskabet skal føres specificeret for hver enkelt afgiftsklasse samt pakningstørrelse eller detailpris.
Posteringerne føres på grundlag af virksomhedens eksemplar af bestillingssedler 29.022 og 29.003 og interne fabrikationssedler, pakkesedler eller lignende.
Stempelmærkeregnskabet skal afsluttes ved udgangen af hvert kvartal. Den regnskabsmæssige beholdning opgøres og afstemmes med den faktiske beholdning. Evt. differencer noteres, hvorefter regnskabet videreføres med den faktiske beholdning.
Regnskab over ubeskattet spiritus
Fremstillingsvirksomheder, der anvender ubeskattet spiritus og vin, skal føre et regnskab over til- og afgange samt beholdning af spiritus og vin. Regnskabet føres i fabrikationsbog blanket 22.034.
Regnskabet kan dog føres i det almindelige forretningsregnskab på betingelse af, at det indeholder mindst samme oplysninger som fabrikationsbogen, der er indrettet med kolonner for tilgang, forbrug, beholdning og fremstillede varer. Posteringerne i regnskabet foretages på grundlag af interne fabrikationssedler eller lignende.
Virksomheden skal med passende mellemrum, dog mindst en gang i kvartalet, foretage afstemning mellem den regnskabsmæssige og den faktiske beholdning. Der skal gøres rede for afstemningen, og regnskabet føres derefter videre med den faktiske beholdning.
Der skal kun foretages regnskabsafslutning, når regnskabet føres i fabrikationsbog 22.034. Afslutningen foretages på samme måde som den periodevise afstemning mellem den regnskabsmæssige og den faktiske beholdning. Efter afslutningen overføres den faktiske beholdning til den nye regnskabsbog.
Fjernsalg og -køb
Midlertidige varemodtagere og virksomheder registreret for fjernsalg eller disses fiskale repræsentanter skal føre
- regnskab over vareleveringer og
- fortegnelse over hvor varerne er leveret.
Se xTOBAKAL § 18, stk. 2x.
Fakturakrav
Registrerede virksomheder skal udstede en faktura ved salg af afgiftspligtige varer til andre virksomheder. Fakturaen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af momsbekendtgørelsen. Se xMLbek. § 58, stk. 1x.
For cigarer, cerutter og cigarillos skal fakturaen desuden indeholde oplysninger om detailpriser og afgiftens størrelse. Se xTOBAKAL § 18, stk. 3x.
Se også
Se også afsnit A.B.3.3.1 Fakturering Fakturering.
Opbevaring af regnskabsmateriale
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år fra regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Se xTOBAKAL § 18, stk. 5x.
Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for Skatteforvaltningen inden fem hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette. Se xTOBAKAL § 18, stk. 9x.
Påbud
Skatteforvaltningen kan give de registrerede virksomheder et påbud om at efterleve de fastsatte bestemmelser i xTOBAKAL § 18, stk. 1-5 og 7-10x. Se xTOBAKAL § 18, stk. 11x.
Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.
Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves. Se xTOBAKAL § 18, stk. 12x.
Skatteforvaltningen kan, indtil påbuddet efterleves, pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag. Se xTOBAKAL § 21 bx.
Statistik
Autoriserede oplagshavere skal kvartalsvis afgive oplysninger til Skatteforvaltningen om indkøb og eventuelt videresalg af afgiftspligtige varer.
Indberetningerne afgives på blanket nr. 29.001, som i udfyldt stand indsendes digitalt til Skatteforvaltningen vedhæftet kontaktformularen på skat.dk/tastselverhverv. Indsendelsen skal ske senest den 15. i måneden efter kvartalets udløb. Ved udfyldelse af kontaktformularen anvendes emnet "Punktafgifter" og undergruppen "Tobak-kvartalsstatistik". Se xTOBAKAL § 18, stk. 4x.
Bestemmelserne om indsendelse af statistikoplysningerne er omfattet af reglerne om påbud, jf. ovenstående. Se xTOBAKAL § 18, stk. 11 og 12x.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil