Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

D.A.22.2 Kort om motorkøretøjer

Indhold

Dette afsnit indeholder en introduktion til hele afsnittet om den momsmæssige behandling af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Særregler for motorkøretøjer
  • Fradragsret for moms
  • Momsgrundlag
  • Momsfri levering
  • Erhvervelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Særregler for motorkøretøjer

Motorkøretøjer er omfattet af en række momsmæssige særregler. Disse særregler afhænger bl.a. af, om der er tale om:

  • Personmotorkøretøjer
  • Motorkøretøjer der er indrettet til godstransport
  • Nye motorkøretøjer
  • Brugte motorkøretøjer der er omfattet af brugtmomsordningen i ML (momsloven) §§ 69-71.
  • Vare- og lastvogne på max. 3 tons.

Fradragsret for moms

Som hovedregel er der fradragsret for moms af anskaffelse og drift af motorkøretøjer efter bestemmelserne i ML §§ 37 og 38.

Der er følgende undtagelser:

  • Der er særlige momsregler for små vare- og lastmotorkøretøjer (max. 3 tons). Se ML § 41.
  • Der er begrænsninger i fradragsretten for moms af udgifter i forbindelse med drift og anskaffelse af personmotorkøretøjer. Se ML § 42.

Momsgrundlag

Som udgangspunkt skal momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser opgøres efter bestemmelserne i ML § 27. Se afsnit D.A.8.1.1 Momsgrundlaget ved leverancer mod vederlag ML § 27 og § 30, stk. 3.

I ML § 30 er der fastsat en undtagelse hertil for udlejningsvirksomheder og køreskoler. Se afsnit D.A.8.1.5 Momsgrundlaget ved salg og udtagning af motorkøretøjer i biludlejningsvirksomheder og køreskoler ML § 30, stk. 1 og 2.

I ML § 71 er der fastsat en særregel for personmotorkøretøjer, der er omfattet af brugtmomsordningen. Se afsnit D.A.18.5 Beregning af moms ved salg af brugte personmotorkøretøjer ML § 71 om beregning af moms af brugte personmotorkøretøjer.

SKAT har i SKM2005.160.TSS udtalt sig om den momsmæssige behandling af registreringsafgift på grundlag af SKM2003.433.LSR, SKM2004.235.LSR og SKM2005.115.ØLR. Når motorkøretøjer af forhandleren indregistreres i kundens navn, kan registreringsafgiften fortsat holdes uden for momsgrundlaget. Tilsvarende gælder, hvis motorkøretøjet formelt set indregistreres i forhandlerens navn, såfremt indregistreringen reelt må anses for sket i købers navn. Derimod skal forhandleren fortsat betale moms af registreringsafgiften, hvis indregistreringen reelt er sket i forhandlerens navn.

Momsfri levering

Som udgangspunkt skal der betales moms ved levering af varer og ydelser, jf. ML (momsloven) § 4.

I ML § 34 er der fastsat nogle fritagelsesbestemmelser for moms ved levering af:

  • Nye motorkøretøjer til andre EU-lande
  • Nye motorkøretøjer til lande uden for EU
  • Brugte motorkøretøjer til lande uden for EU.

Se afsnit D.A.10.1.1.4 Levering af nye transportmidler ML § 34, stk. 1, nr. 2 om levering af nye motorkøretøjer til andre EU-lande og afsnit D.A.10.1.2.2 Levering af varer til udførsel, ML § 34, stk. 1, nr. 5, stk. 3, 8 og 9. om levering af nye eller brugte motorkøretøjer til lande uden for EU.

Der er fastsat en fritagelsesbestemmelse for moms ved leveringer af motorkøretøjer til herværende ambassader, diplomater mv. Se ML § 45, stk. 4, og afsnit D.A.12.3.4 Fritagelsesordningen.

Erhvervelse

Der er fastsat særlige regler vedrørende erhvervelse af nye motorkøretøjer i ML § 11. Se afsnit D.A.4.8.2 Erhvervelsesmoms af nye transportmidler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2005.115.ØLR

Østre Landsret afsagde kendelse om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen om fortolkning af 6. moms-direktiv, artikel 11 A. (nu momssystemdirektivets artikel 78 og 79).

Spørgsmålene angik især, hvorvidt en registreringsafgift for motorkøretøjer skal indgå i momsgrundlaget, når der indgås en købsaftale om levering af et nyt motorkøretøj, samt hvorvidt momssystemet kan indrettes på en sådan måde, at registreringsafgiften betragtes som et udlæg, som forhandleren afholder på den endelige købers vegne.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2003.433.LSR

Registreringsafgift skulle ikke medregnes i momsgrundlaget ved salg af biler, som var indregistreret i forhandlerens navn, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1, nr. 1.

 

SKM2004.235.LSR

Ved salg af demobiler mv. skulle der betales moms efter ML (momsloven) § 27. Registreringsafgiften skulle holdes ude af momsgrundlaget.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.