D.A.16.2.1.1 Formål
Normalt skal virksomheder momsregistreres i de lande, hvor de skal indbetale moms.
For at lette virksomhedernes administrative byrder og øge efterretteligheden blev der i 2003 i forbindelse med ændringen af reglerne for, hvor momsen af elektroniske ydelser solgt af virksomheder uden for EU til ikkeafgiftspligtige personer i EU skulle betales, fastsat regler for en One Stop Moms-ordning i Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002. Efter ordningen kunne virksomheder etableret uden for EU, der leverede elektroniske ydelser til ikkeafgiftspligtige kunder i EU, identificere sig i ét EU-land og angive og betale momsen for alt salget i EU til dette land. Identifikationslandet skulle videresende de relevante momsbeløb til de andre EU-lande. Denne ordning fortsætter fra 2015 som "Ikke-EU-ordningen".
I forbindelse med vedtagelsen i Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af beskatningsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt fra virksomheder etableret i EU til ikkeafgiftspligtige kunder i andre EU-lande og af teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt fra virksomheder etableret uden for EU til ikkeafgiftspligtige kunder i EU blev det vedtaget at udvide den hidtil gældende One Stop Moms-ordning for tredjelandsvirksomheders salg af elektronisk leverede ydelser til også at omfatte teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Det blev samtidigt beslutte at etablere en ny One Stop Moms-ordning for salget af ydelserne internt i EU.
Reglerne i de to ordninger svarer, så langt det er muligt, til hinanden. Det væsentligste i ordningerne er, at virksomhederne kan undgå momsregistreringer i forbrugslandene ved at bruge ordningerne til i ét EU-land at angive og betale den skyldige moms i alle de EU-lande, hvor de ikke er etableret, men har ikkeafgiftspligtige kunder.
Se evt. forarbejderne til lov nr. 554 af 2. juni 2014.
Se også
- Afsnit D.A.6.2.3 Kundens og leverandørens etableringssted om kundens og leverandørens etableringssted
- Afsnit D.A.6.2.6.11 Teleydelser ML § 21 c, stk. 1 og 4 om teleydelser
- Afsnit D.A.6.2.6.12 Radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c, stk. 1 og 5 om radio- og tv-spredningsydelser
- Afsnit D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c om elektroniske leverede ydelser
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil