Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

D.A.16.1 Særordningen 2003-2014

Den oprindelige One Stop Moms-særordning for elektroniske ydelser blev indført ved lov nr. 124 af 28. februar 2003, der gennemførte direktiv nr. 2002/38/EF af 7. maj 2002 i dansk ret.

Baggrunden var, at en tredjelandsvirksomhed, som leverede elektroniske ydelser, efter de almindelige regler skulle momsregistreres og opkræve moms i alle de EU-lande, hvor dens private kunder var etableret eller havde bopæl/sædvanligt opholdssted. Dette kunne medføre, at en virksomhed etableret udenfor EU ville skulle momsregistreres i flere og måske sågar samtlige EU-lande med deraf følgende forpligtelser vedrørende momsangivelse, regnskab mv.

Særordningen var indført af forenklingshensyn. Den gav virksomheder fra lande udenfor EU mulighed for at nøjes med at være registreret i ét EU-land (identifikationsmedlemslandet) og kun indberette momsen af leverancerne til dette ene land. Det var herefter identifikationsmedlemslandet, der overførte momsen til de rette EU-forbrugsmedlemslande.

Den oprindelige One Stop Moms-særordning for elektroniske ydelser var midlertidig. Ordningen blev senest forlænget til og med 31. december 2014 ved artikel 1 i direktiv 2008/8/EF (momspakken). Den 1. januar 2015 blev der indført en permanent ordning, som også gælder for EU-virksomheder, og som ud over elektroniske ydelser også omfatter teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.

For en beskrivelse af den oprindelige One Stop Moms-særordning, se Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit D.A.16 One Stop Moms - Særordninger for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML §§ 66-66 k.

For en beskrive af den permanente One Stop Moms-særordning, se denne vejlednings afsnit D.A.16.2 Regler fra 2015.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.