Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

D.A.10.3.8 Indførsel af varer til diplomater, EU, internationale organisationer mv. ML § 36, stk. 3

Efter ML (momsloven) § 36, stk. 3, er der fritagelse for moms ved indførsel af varer til:

  • Fremmede staters diplomatiske og konsulære repræsentationer her i landet og personer med diplomatiske rettigheder knyttet til disse i samme omfang og på samme betingelser, som der er toldfrihed ved indførsel af varer. Se afsnit F.A.18.10 Varer til diplomater, NATO, mv. Varer til diplomater, NATO, mv.
  • EU, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og for andre organer oprettet i EU, hvor protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, dog inden for de grænser som er fastsat i protokollen og i aftaler om gennemførelse af denne eller i aftaler om hjemsted, navnlig når dette ikke forårsager konkurrenceforvridning.
  • Andre internationale organisationer og medlemmer af disse, når organisationen er godkendt af det EU-land, som er vært for den pågældende organisation, dog indenfor de grænser og på de betingelser, som er fastsat i en international konvention om organisationens oprettelse eller i en aftale om dens hjemsted.

Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 143, stk. 1, litra f), fa), og g) i dansk ret. 

Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner og overenskomster om told- og afgiftsfrihed for varer, der indføres til diplomatiske og konsulære repræsentationer og internationale organisationer. I F.A.18.10 Varer til diplomater, NATO, mv. findes en oversigt over disse konventioner og overenskomster.

Det er en betingelse for told- og afgiftsfrihed, at den pågældende repræsentation eller organisation samt personale knyttet hertil er anmeldt overfor Udenrigsministeriet som berettiget til told- og afgiftsfrihed, og af Udenrigsministeriet er optaget i diplomatkalenderen eller i lister over øvrige berettigede personer.

For indførsel af varer til NATO-personel under tjeneste her i landet er det en betingelse for told- og afgiftsfrihed, at de pågældende personer er anmeldt overfor Forsvarsministeriet som berettiget til fritagelsen og er optaget på en personliste, der udfærdiges af Forsvarskommandoen.

Told- og afgiftsfrihed kan gives ved indførsel af varer fra steder udenfor EU samt ved fraførsel fra visse toldordninger af varer, der ikke har status af fællesskabsvarer. Se afsnit D.A.4.9 Indførsel ML § 12.

Der skal betales moms af køretøjer, der er indført momsfrit, hvis de overgår til anden eller andres anvendelse indenfor en given periode efter registrering her i landet. Det samme gælder, hvis ansættelsesforholdet ændres for ejeren.

For diplomater mv. er perioden 2 år, for WHO's personale mv. er perioden 3 år og for andre internationale organisationer og NATO-personnel er perioden ubegrænset.

Diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer samt tilknyttede personer med diplomatisk status har også mulighed for på visse betingelser at få godtgjort moms, der er betalt her i landet. Se afsnit D.A.12.3 Ambassader og diplomater mv. ML § 45, stk. 2-11. De kan også på visse betingelser købe visse varer og ydelser uden dansk moms. Se D.A.12.3.4 Fritagelsesordningen Fritagelsesordningen. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.